23 km tæpper til Haiti

Tre lastbiler blev torsdag fyldt med 23 kilometer tæpper og soveposer på Jysk' kæmpelager i Uldum. Tæpperne og soveposerne skal til SOS-børnebyerne i Haiti.

Dyne-Larsen - ejer Lars Larsen - donerede over en million kroner til Danmarksindsamlingen. De ti tons nødhjælp, som sendes fra Uldum, kommer oveni. De mange tæpper og soveposer har en værdi på 1,1 mio. kr.

- Nødhjælpen fra JYSK er den største donation af varer i Jysks historie, fortæller virksomhedens kommunikationschef, Jonas Schrøder.

Tæpper og soveposer kørs til Frankfurt i Tyskland. Her har SOS-Børnebyerne valgt at samle nødhjælpen til Haiti.