TV der bevæger dig

70-årig fundet efter tip

Den 70-årige mand, der natten til søndag forlod sit hjem, er mandag fundet i god behold.

Det var et tip fra en borger, der førte til, at politiet fandt en savnet 70-årig mand i Juelsminde.

Et tip fra en borger, der kunne genkende både manden og hans bil, førte til, at han mandag blev fundet. Det oplyser Sydøstjyllands Politi mandag til TV SYD.

Manden blev fundet i Juelsminde, ikke specielt langt fra sit hjem.

Ifølge politiet var det en vågen borger, der havde læst om manden i pressen, der kontaktede politiet. Manden er nu hjemme i god behold.