De producerer Danmarks mest klimavenlige biobrændstof, men ingen i landet køber det

Udgivet

Daka har i mange år produceret biodiesel af affaldsprodukter til dansk brug, men ændringer i lovgivningen betyder, at de nu eksporterer det hele til udlandet.

Det kommer ind som døde dyr og ud som brændstof. Næsten.

Hos Daka i Løsning laver de affaldsprodukter fra landbruget om til biodiesel. Et produkt, der kan være med til at sænke Danmarks CO2-aftryk.

Men det gør det ikke. Til gengæld bliver det hele sendt til Italien og Tyskland, for lovgivningen i Danmark betyder, at det er for dyrt at købe i forhold til den mere klimabelastende biodiesel, der bliver produceret af energiafgrøder som optager landbrugsjord.

- Det er uheldigt og egentlig unødvendigt, at man ikke sikrer, at vi får så meget grøn biodiesel ud at køre som overhovedet muligt og så grøn biodiesel som muligt, siger Keld Winther Rasmussen, public affairs manager hos Daka.

Frem til 2022 havde de ingen problemer med af sælge det til Danmark, fordi reglerne gjorde det mere attraktivt for olieselskaberne at købe den mere klimavenlige biodiesel.

Flere generationer

Der findes to typer biodiesel. Første generation er lavet af afgrøder som raps, og anden generation er lavet af fedt fra blandt andet afdøde landbrugsdyr.

Keld Winther Rasmussen vil gerne kunne sælge det affaldsbaserede biobrændsel til Danmark.

Olieraffinaderierne blander biobrændstoffer i deres olie for at mindske CO2-udledningen.

Før 2022 kunne olieselskaberne nøjes med at købe halvt så meget anden generations biobrændsel, end de egentlig skulle bruge for at leve op til kravene om at mindske CO2-udledningen i Danmark. Det skyldtes, at der også var en gevinst for klimaet, når der ikke skulle optages jord.

Sådan er det ikke længere, og derfor er produktet blevet for dyrt.

55.000 ton biobrændsel bliver produceret årligt på fabrikken.

- Vi laver et rent affaldsbaseret produkt. Det er døde dyr rent ud sagt, hvor fedtdelen ikke ville kunne anvendes til andet end at lave energi af det. Men det betyder også, at det er noget, vi samler op så at sige fra gulvet, så det lægger ikke beslag på nogen kapacitet i landbruget, siger Keld Winther Rasmussen.

Ifølge Jørgen E. Olesen, professor hos Institut for Agroøkologi hos Aarhus Universitet, ændrer det ikke noget på det globale klimaaftryk, om biodieselen bliver brugt i Danmark eller Italien, men det kan have betydning for vores nationale aftryk.

- Det er ærgerligt, at vi ikke kan finde ud af at bruge det anden generations biobrændstof, som vi selv producerer. Det er da tosset at transportere det andre steder hen, når vi selv kunne bruge det, siger han.

Jørgen E. Olesen forsker i blandt andet biobrændsel.

Der er fordele i netop at bruge anden generations biodiesel i Danmark.

- Der er en meget stort forskel i klimaaftryk, om det er første eller anden generations biobrændstof. Klimaaftrykket fra anden generations biobrændstof er meget mindre end på første generations biobrændstoffer, siger Jørgen E. Olesen.

Det skyldes, at første generations biodiesel laves af produkter, der ellers kunne være blevet til fødevarer.

- Hvis vi skal bruge biobrændstof lavet på fødevarer, skal vi opdyrke mere, og det ville i sig selv være klimabelastende. Derimod vil det, at vi tager affaldsprodukter, som kan være halm eller døde dyr, ikke være nogen stor ekstra klimabelastning, fordi det er affald, siger han.

Aftale om vejtransport

I 2020 indgik den daværende socialdemokratiske regering en ny aftale, som gjorde, at der ikke længere var en fordel i at købe anden generations biodiesel lavet af affaldsprodukter. Derfor er det billigere at købe første generations biodiesel.

- Vi vil gerne have, at man kigger på første generation for sig og anden generation for sig, så man ikke får det hele blandet sammen i én pærevælling. For gør man det, så er det det billigste, som bliver efterspurgt, og man fortrænger sådan set det, der er lavet af affaldsprodukter og skubber det ud af landet, siger Keld Winther Rasmussen.

Derfor vil de gerne have genindført dobbelttællingsprincippet, hvor olieselskaberne kan købe det halve af den mængde, de egentlig skal bruge, eller indført et loft over, hvor meget første generations biodiesel, der kan udgøre fortrængningskravet i Danmark.

Fortrængningskrav

I 2022 skal brændstofleverandørerne reducere deres drivhusgasudledninger fra brændstoffer leveret til vejtransporten med mindst 6 procent sammenlignet med EU gennemsnittet i 2010.

Kilde: Energistyrelsen

Kunne I ikke gå ind og sænke priserne, så der var nogen i Danmark, der ville købe det?

- Det kunne vi godt, men på den anden side set, så er vi jo også en forretning, der sælger vores biodiesel, hvor det er mest lønsomt, og det ville simpelthen ikke være konkurrencedygtigt for os at forsøge at trænge os ind på et marked, der er fyldt med første generations biodiesel. Så vi går selvfølgelig ud i de markeder, hvor prisen for anden generations biodiesel er den bedste, siger Keld Winther Rasmussen.

Derfor sælger de det til Italien og Tyskland, hvor der stadig er fordele ved at købe anden generations biodiesel.

Biodiesel fra Daka bliver lastet på tankvogne og sendt til udlandet.

Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men ministeret oplyser:

Biobrændstoffer handles på et globalt marked, og der både importeres og eksporteres biobrændstoffer på det danske marked, hvorfor efterspørgslen efter biobrændstoffer i Danmark ikke nødvendigvis dækkes ved dansk produktion, ligesom dansk produceret biobrændstof ikke nødvendigvis vil afsættes på det danske marked.

Mens vi venter på fremtiden

Der bliver konstant udviklet og forsket i grønne alternativer, og Keld Winther Rasmussen fremhæver, at vi i Danmark ser ind i transport baseret på strøm eller brint.

- Der er flere muligheder på dagsordenen, men ingen af delene er jo noget, der sker hverken i dag eller i år eller næste år. Vi synes, at man - imens man er i gang med at udvikle det - skulle få det bedst mulige ud af det, der er til rådighed, siger han.

Det kræver ikke nye tiltag at fortsætte med at køre på biodiesel.

- Biodiesel blander vi i almindelig fossil diesel. Det kræver ingen omstilling af motorer eller ny teknologi i den forstand, og vi har brug for både første og anden generation, men vi bør prioritere at anvende det, der er lavet af affaldsprodukter, før vi anvender det, som vi skal bruge landbrugsjord på at fremstille, siger Keld Winther Rasmussen.

Storkeungerne har endnu ikke lært at flyve, og det er der en grund til

Video: Søren Pors Grundahl, TV SYD / Storkene.dk
Udgivet

De basker og basker med vingerne i reden i Smedager, alligevel er ingen af de nu omkring ni uger gamle storkeunger lettet endnu.

De fire storkeunger i Smedager ser man i disse dage ofte stå på kanten af reden, mens de basker ihærdigt med vingerne. De øver sig i at flyve.

Du kan hele døgnet følge livet i storkereden her.

De er nu omkring ni uger gamle, og de burde alle have været ude at flyve for første gang, men det har de ikke.

- De har det for godt, tænker jeg, og det kan der være flere årsager til, siger Jesper Leegaard, fra foreningen Storkene.dk

Ifølge storkeeksperten kan det være fordi, at forældrene Thorkild og Connie opfører sig som det, vi i menneskeverdenen kalder for 'curlingforældre'.

- De henter simpelthen for meget mad til dem. Normalt begynder forældrene at komme med mindre og mindre mad til ungerne, for at få dem jaget af reden. Men det er tydeligt, at de ikke er sultne nok til at få lettet rumpen fra reden, siger Jesper Leegaard og fortsætter:

- Det kan være, at forældrene instinktivt ved, at den megen regn og blæst kan være for farlig for dem at tage deres første flyvetur i, så de derfor er fortsat med at fodre dem så godt. Det er ikke noget, vi ved med sikkerhed, men absolut en overvejelse.

De fire uger er tre hanner og en hun. Den ene af hannerne bærer en GPS-sender. I løbet af den kommende uge sætter TV SYD en SMS-afstemning i gang, hvor alle interesserede kan stemme om ungernes navne.

Oprør på ø: Vil rive faldefærdig gård ned, men kommunen siger nej

Foto: Privatfoto
Af Kristian Jakobsen
Udgivet
I samarbejde med TV2 Østjylland

Gården er hærget af vind og vejr, men skal bevares af hensyn til kulturarv og turister, mener kommunen.

Skal en gammel, udtjent gård bevares, eller skal den rives ned og give plads til nyt, tidssvarende byggeri?

Det spørgsmål er samtlige grundejere på Endelave blevet bedt om at forholde sig til ved en nabohøring i foråret.

Maja Schildknecht Hoé og Keld Dam Jensen ejer slægtsgården Bremå, der har været i familien Schildknecht Hoés eje i fire generationer.

Vi kan ikke forsvare, at kvæget kommer derind, fordi vi risikerer, at loftet falder ned

Maja Schildknecht Hoé

Men i dag er gården så nedslidt, at familien gerne vil have lov til at rive det hele ned og bygge et nyt stuehus og en lade.

- Gården er jo så gammel, og spærene og det hele er meget medtaget og væggene selvfølgelig også, fortæller Keld Dam Jensen til TV2 Østjylland.

For farligt for dyrene

Bygningerne har længe været i forfald og henstår i dag i så ringe stand, at familien ikke kan drive deres lille landbrug med otte kreaturer og den jord, der hører til, fra gården.

- Vi kan ikke forsvare, at kvæget kommer derind, fordi vi risikerer, at loftet falder ned, hvis de rammer en bjælke, siger Maja Schildknecht Hoé.

Staldbygningen er ifølge ejerne uforsvarlig at opholde sig i. Foto: Privatfoto

Traktorer og vogne kan heller ikke komme under tag på gården.

- Bygningerne er for lave til, at vi kan få dem ind, da traktorerne er blevet lidt højere med årene. Så vi har faktisk lejet os ind et andet sted på øen, siger Keld Dam Jensen.

De vil gerne samle kreaturer og maskiner på gården, men en renovering bliver for bekostelig.

- Det bliver alt for omkostningstungt. Vi havde et firma ude og kigge på det, og det vil koste rigtig mange penge at lave det gamle i stand, siger Maja Schildknecht Hoé.

Længe lagt ned under storm

Da stormen Otto rasede i februar 2023, gik det hårdt ud over gårdens vestlige længe, der ifølge Keld Dam Jensen gik helt i knæ.

Familien søgte efterfølgende om tilladelse til at rive længen ned, og da den formodede, at det blot var en ekspeditionssag i Horsens Kommune, tog de fat på nedrivningen.

Længen her faldt sammen under stormen. Foto: Privatfoto

- Der har aldrig været noget førhen, hvor man ikke har fået lov til at rive ned. Så vi var helt overbeviste om, at der ikke var noget problem i det, siger Keld Dam Jensen.

Men da kommunens folk opdagede det, trak de i nødbremsen og stoppede nedrivningen. Keld Dam Jensen erkender, at de var for hurtigt ude.

- Der lægger jeg mig fladt ned. Set i bakspejlet kan jeg godt se, at vi skulle have taget fat på dem eller taget nogle billeder af det. Det er selvfølgelig ikke så heldigt, og vi troede, vi ville få en løftet pegefinger, siger Keld Dam Jensen.

Bekymrede for ejendomsretten

Da afgørelsen fra Horsens Kommune kom 17. juni, var det dog lidt mere end en løftet pegefinger fra fastlandet.

Ikke alene fik familien afslag på at rive gården ned. De fik heller ikke godkendt nedrivningen af den ene længe, så den skal genopføres med betydelige omkostninger til følge.

Undervejs er sagen sendt i nabohøring til samtlige grundejere på Endelave. Det har resulteret i 71 svar, hvoraf hovedparten tilkendegiver, at de ikke har noget imod familiens planer om at rive gården ned og bygge nyt.

Da gården heller ikke er fredet, men blot vurderet bevaringsværdig i middel grad og bygget om flere gange, forstår familien ikke kommunens afslag.

Museum: Gård bør bibeholdes

Uddrag af høringssvar fra Horsens Museum:

  • Museet har tidligere udtalt, at en nedrivning ikke kan anbefales ud fra et kulturhistorisk synspunkt, og museet anser gården for at være en vigtig del af øens kultur- og udskiftningshistorie.

  • Museet har tidligere anbefalet, at gårdens oprindelige, firlængede struktur blev bibeholdt.

  • Museet vil desuden gøre opmærksom på, at der i området omkring gården er gjort en del fund fra vikingetid.

  • Gives der tilladelse til nedrivning og genopførelse af bygninger på matriklen, er det museets vurdering, at der ved anlægsarbejder vil kunne påtræffes fortidsminder.

Kilde: Høringssvar i sagen

Afgørelsen, som TV2 Østjylland har set, begrundes blandt andet med, at ejendommen er "beliggende i et værdifuldt kulturmiljø" og at "oplevelsen af gamle huse og gårde samt den meget varierede natur er af afgørende betydning, for at udvikle turismeerhvervet på øen."

- Det, der egentlig bekymrer os mest, er vores ejendomsret i forhold til den måde, de håndterer lokalplanen på. Og så kan vi virkelig også bekymre os for øens fremtid, hvis vi ikke må gøre noget og gøre nogle ting anderledes. Skal det være et uddøende museum herovre, spørger Maja Schildknecht Hoé.

- Vi ligger langt fra alfarvej og langt fra byen for enden af en blind vej, og der er ikke nogen, der kan se det. Vi synes, det er forkert, at vi ikke kan få lov til det her. Det er derfor, vi gør oprør, tilføjer Keld Dam Jensen.

- Folk vil hellere bede om tilgivelse

TV2 Østjylland har spurgt formanden for Plan- og vejudvalget i Horsens Kommune, Martin Ravn (V), hvordan han ser sagen.

Det er ikke første gang, vi er udfordret af, at folk river ned, inden de har fået tilladelse

Martin Ravn, formand for Plan- og vejudvalget, Horsens Kommune

Han forstår godt bekymringen og frustrationen både i den aktuelle sag, men også i forhold til de mange høringssvar.

- Det er fuldt forståeligt, at de mennesker, som bor på Endelave, gerne vil have deres private ejendomsret og tænker, at de gerne vil have lov til at gøre, hvad de vil med deres huse.

- Men der ligger jo bare en lokalplan og en lovgivning og en intention for øen, og det skal vi jo alt andet lige huske at have respekt for. Og så er jeg godt klar over, at vi måske ikke kan tilfredsstille alle i sådan en situation, siger Martin Ravn.

Familien vil ikke poste flere penge i gården og håber nu på at få medhold i Ankestyrelsen. Foto: Privatfoto

Han står dog fast på kommunens beslutning og påpeger, at de i udvalget skal se det hele i et større perspektiv.

- Jeg er rigtig træt af sådan et forløb, for jeg ville ønske, at man satte sig bedre ind i tingene, inden man begynder at rive bygninger ned, uden at have fået tilladelse. Det er ikke første gang, vi er udfordret af, at folk river ned, inden de har fået tilladelse, og så vil man hellere bede om tilgivelse end om tilladelse.

- Man skal huske på, at hvis vi først har givet lov ét sted, danner det præcedens andre steder på øen, siger Martin Ravn.

Har anket afgørelsen

Martin Ravn er dog åben for, at familien kan fremsende en ny ansøgning til et byggeri, hvor man bevarer gårdens oprindelige udtryk.

- Man må sådan set gerne rive ned, hvis man så bygger noget i respekt for byggestilen og i forhold til det kulturarvsmiljø, man ligger i, så det bliver en moderne fortolkning af en firlænget gård. Så det er jo ikke sådan, at vi ikke vil give lov til at rive ned, siger han.

Den løsning er gårdejerne dog ikke interesseret i.

De mener ikke, at kommunen har hjemmel til at forbyde nedrivningen. De har derfor anket kommunens afslag og afventer nu Ankestyrelsens afgørelse.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com