Oversigt

Den dræbte fra Uldum-ulykken er identificeret

Den kvinde, der blev dræbt i en færdselsulykke i Uldum, er nu blevet identificeret. Det er fodboldspilleren Nadia Nadims mor, Hamida Nadim, der er afgået ved døden.

Det oplyser fodboldspilleren på sin Instagram-profil ifølge Horsens Folkeblad. 

Ifølge Sydøstjyllands Politi blev kvinden tirsdag ramt af en hjulgraver, der er en form for gravemaskine. Politiet har hidtil ikke haft yderligere oplysninger. 

Det er Nadia Nadim selv, der har oplyst dette gennem sociale medier.