Oversigt

Efter flere års forbud kan diabetes type 1-patienter igen køre bus

Bjarne Hansen fik i 2021 frataget muligheden for at forny sit erhvervskørekort, fordi han har diabetes type 1 (T1). Men reglerne er nu ændret, og Bjarne og alle andre med T1 har nu mulighed for at køre bus.

Begrundelsen for inddragelsen i 2021 var, at der i 2017 blev indført en vejledning, hvor personer med T1 som udgangspunkt ikke kunne få udstedt kørekort til bus. Og da Bjarne Hansen har haft T1 siden 1996, ramte den stramning ham.

I november sidste år blev reglen ændret, og det betyder at Bjarne og alle andre med type 1 diabetes nu kan få deres sag og helbred individuelt vurderet med henblik på at få et erhvervskørekort.

- Det er dejligt, at de endelig lykkedes. Det har godt nok taget flere år, men det har været de hele værd, siger Bjarne Hansen til TV SYD.