Eftersøgt ung mand fundet i god behold

Den 21-årige Rasmus Uy Barreta Madsen fra Løsning er fundet i god behold.

Opdateret:

Klokken lidt over 14 torsdag meddelte Sydøstjyllands Politi, at den eftersøgte 21-årige mand er fundet i god behold. Eftersøgningen er indstillet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Rasmus Uy Barreta Madsen er gået fra hjemmet på Vandmøllevej i Løsning. Han forlod hjemmet onsdag aften mellem kl. 18.30 og 21 i deprimeret tilstand.

Rasmus Uy Barreta Madsen er onsdag aften gået fra sit hjem på Vandmøllevej i Løsning.
Rasmus Uy Barreta Madsen er onsdag aften gået fra sit hjem på Vandmøllevej i Løsning.
Foto: Sydøstjyllands Politi

Politiet beskriver ham som slank af bygning, med sort hår og mørk i huden og han har et ar over venstre øje. Han var iført en sort hue, sort Hummel dynejakke, sorte bukser og mørke sko.

quote

Vi vil gerne opfordre til, at folk i området kikker efter Rasmus i skure og udhuse

Lars Grønlund, vagtchef, Sydøstjyllands politi

- Vi vil gerne opfordre til, at folk i området kikker efter Rasmus i skure og udhuse, så vi kan finde og hjælpe den 21-årige, siger vagtchef Lars Grønlund, Sydøstjyllands politi, til TV SYD.

Politiet har natten til torsdag ledt efter den 21-årige både med hundepatruljer og helikopter. En eftersøgning, der fortsatte torsdag.