Ejer sælger sit livsværk med 300 traktorer - arme og ben er ødelagte

Henrik Nielsen er indehaver af verdens største samling af Ferguson-traktorer. Nu skal den sælges.

Et sted i Stourup står 300 små traktorer. Ferguson-traktorer for at være helt præcis. De udgør den største samling af deres slags. Ikke kun i Europa, men i hele verden.

- Den 26. juni 1993 købte jeg min første Ferguson, og samme dag blev min datter Pernille født. Så kan jeg huske, hvornår hun er født. Det er jo godt, griner Henrik Nielsen, der er indehaver af Danmarks Ferguson Museum og dermed de 300 små traktorer.

Det er altså ved at være 30 år siden, at Henrik Nielsen startede sin samling, og siden er der kommet mange til. Selvom det er ved at være mange år siden, at gnisten blev tændt, er entusiasmen for det simple køretøj langt fra blevet mindre.

I 2009 satte Henrik Nielsen et 12 meter højt monument ved museet. Mindesmærket består af 13 kubikmeter beton, fem tons galvaniseret jern og 30 velholdte og komplette, urestaurerede, grå Ferguson-traktorer.
I 2009 satte Henrik Nielsen et 12 meter højt monument ved museet. Mindesmærket består af 13 kubikmeter beton, fem tons galvaniseret jern og 30 velholdte og komplette, urestaurerede, grå Ferguson-traktorer.
Foto: Danmarks Ferguson Museum

Den mest geniale traktor

Ferguson-traktoren blev skabt af Harry Ferguson, og hans vision var at skabe et redskab, der ville gøre livet lettere for landmændene, og det må man sige, at han lykkedes med. I hvert fald hvis du spørger Henrik Nielsen.

- Det var den billigste og mest geniale af alle traktorer. Alle ville have en Ferguson. Børn kunne køre den allerede som ti-årige. 

- Alle de bønder, der fik en traktor, de fik en ny arbejdskraft. De kunne tage ind til byen og tjene penge på industrien. På den måde kunne de gøre Danmark rig. Den velstand, vi har i dag, den har den lille grå skabt, fortæller han.

Ferguson-traktorerne holder på rad og række i laden.
Ferguson-traktorerne holder på rad og række i laden.
Foto: Silas Brandt Lilliecrona

Er der for hinanden

Henrik Nielsen driver ikke museet selv. I dag får han hjælp af sin kæreste Birgit Larsen. De mødte hinanden for knap ti år siden i Parkinson-foreningen. De lider begge to af Parkinsonsyndrom.

- Når jeg ikke kan gå, så kan han gå. Når jeg ryster, så er han rolig. På den måde kan vi nogenlunde supplere hinanden, så vi alligevel kan klare hverdagen. Men selvfølgelig er der dage, hvor det bider os mere i knæhaserne, så kan det godt knibe at følge med, fortæller Birgit Larsen.

Ferguson-traktoren er for det meste grå, men der findes enkelte røde eksemplarer.
Ferguson-traktoren er for det meste grå, men der findes enkelte røde eksemplarer.
Foto: Silas Brandt Lilliecrona

Afslutningen på en æra

Et hårdt arbejdsliv har efterladt Henrik Nielsen med ødelagte både hænder og arme, så det bliver sværere og sværere at følge med opgaverne på museet.

- Det gør ondt, det kan jeg godt sige dig. Jo mere jeg bruger den, jo mere hæver den op, fortæller Henrik Nielsen, mens han viser sin højre hånd.

Han fortsætter:

- Og den her knogle her, den er knust. Den er kommet i klemme. Så jeg har en finger, jeg ikke kan bruge, fortæller han om den venstre hånd.

- Jeg har problemer med at løfte armene, har ondt i ryggen og så kniber det med at gå på grund af Parkinson. Men ud over det så har vi det godt, siger han kækt.

Men på grund af udfordringerne har Henrik og hans kæreste truffet en meget svær beslutning. Gården og hele hans livsværk skal sælges.

Henrik Nielsen er født og opvokset på den gård, som han nu sælger.
Henrik Nielsen er født og opvokset på den gård, som han nu sælger.
Foto: Danmarks Ferguson Museum

Farvel til slægtsgården

Slægtsgården er nu sat til salg ved en ejendomsmægler, og den samlede pris ligger på omkring 12 millioner kroner. Og selvom beslutningen om at sælge har været svær, er Henrik Nielsen sikker på, at det er tid til at sige farvel til livsværket og gården, han er opvokset på.

- Hvis kroppen ikke kan mere, så skal man stoppe. Jeg tror nu godt, jeg kunnet have taget fem år mere, men det handler om rettidig omhu. Jeg tror ikke, det ville være nemmere at komme herfra om fem år, fortæller han.

- Jeg har skaffet traktorerne, fordi jeg synes, det var spændende, ikke for at blive rig. Det er dyrt at holde det kørende. Det hele er jo privatejet. Jeg har haft mange fantastisk stunder. Jeg har ikke fortrudt et sekund, at jeg har brugt hver dag i 30 år på det. Jeg har kunnet leve af min hobby. Det er da en drøm.

Det er altid svært at sige farvel, specielt til noget der har bragt så meget glæde og gejst med sig.

- Jeg tror slet ikke, at vi har forstået det endnu. Der vil komme nogle dage, hvor vi vil komme til at græde. Det er jeg ikke i tvivl om, men det må jo komme, siger Henrik Nielsen.