EUX, den nye studentereksamen

I uge otte af vores kampagne, Gi' de unge en Chance, sætter vi fokus på den nye EUX-uddannelse, der er en uddannelse, hvor man får både et svendebrev og en studentereksamen.

Mads Nybo Østerbro er med på første hold EUX-elektrikerelever fra Syddansk Erhvervsskole.

- Der skal selvfølgelig arbejdes hårdt for det, men til gengæld har man springet mellem dem praktiske og teoretiske del, når man er på skolen. Det er en god kombination, så man ikke kører træt i det i forhold til, hvad man kan på et gymnasium, siger Mads Nybo Østerbro, der er i lære hos Eltronic i Hedensted.

Eltronic i Hedensted har valgt at prøve kræfter med en lærling fra den nye EUX-uddannelse.

- Vi ser en fremtid i EUX-uddannelsen. Vi har masser af ingeniører og en elev, der får en gymnasial eksamen samtidig med sin elektrikeruddannelse, er der stor chance for læser videre, siger ansvarlig for lærlinge hos Eltronic, Mogens Pedersen.

Eltronic er så glade for EUX-elever, at det også sådan en, de går målrettet efter, når de søger en ny lærling til sommer.