Flere vælger 10. klasse på efterskole

Antallet af elever i efterskolernes 10. klasser er det højeste siden 2009. Stigningen er særlig stor i vores del af landet.

Det bliver mere og mere populært at tage et ekstra år på skolebænken væk fra hverdagen hos mor og far. I følge de seneste tal fra Efterskoleforeningen, er antallet af efterskolernes 10. klasseelever det højeste siden 2009. Og udviklingen fra skoleåret 2014/15 til 2015/16 er markant i vores del af landet og på Fyn.

I samme periode har antallet af 10. klasseelever for alle skoletyper været nogenlunde stabilt.

Naboer besøger i dag Flemming Efterskole, der gennem en årrække også har oplevet stigende efterspørgsel på deres 10. klasser. Se skolen og mød nogle af eleverne, når Naboer bliver sendt på TV SYD + klokken 15:00, 19:55 og 22:40.