Hjarnø viser vejen med tang-produktion til mad

Den lille ø Hjarnø i Horsens Fjord er lige nu Danmarks største dyrker af tang, men både virksomheder, landbrug og forskere ser store perspektiver i at plante tangskove og bygge muslingefarme på store havområder ud for de danske kyster.

Foruden at rense vandet for forurening kan tang og muslinger nemlig også omsættes til både menneskeføde og dyrefoder, og det er der hårdt brug for, når verdens befolkning vokser, mens landbrugsjorden er begrænset.

-I fremtiden bliver vi nødt til at udnytte søterritoriet bedre, hvis vi skal brødføde verden, siger professor Jens Kjerulf Petersen for Dansk Skaldyrcenter, som under DTU Aqua forsker i dyrkning af muslinger og tang til dagbladet Politiken.

- Vi har ikke mere land i Danmark, men vi har kæmpe uudnyttede ressourcer i de danske farvande, samtidig med at vi mangler proteinkilder, og klimarapporterne fortæller, at der ligefrem kommer til at mangle mad, siger professor Jens Kjerulf Petersen for Dansk Skaldyrcenter.

I dag dyrkes der årligt kun omkring tusind tons muslinger i Danmark, mens tangdyrkning primært foregår som forsøg.

- Se mere om tang som fødevare og opskrifter her

 

Fakta om tang-produktion:

Men ved for eksempel at udnytte blot 1 procent af det danske søterritorium til at dyrke tang, kan man generere 10 milliarder kroner, spare 10.000 kvadratkilometer brasiliansk regnskov og nedbringe Danmarks CO2-udslip med 5 procent. Det viser beregninger foretaget af Tangnetværket, der samler forskere og praktikere, som arbejder med tang.

Så sent som i denne uge advarede FN?s klimapanel IPCC om, at de forestående klimaændringer vil ramme verdens produktion af fødevarer og mindske udbytterne af nogle af de vigtigste afgrøder på land. Det gør det ekstra presserende at se på nye ressourcer.

Produktionen af tang, som i dag er på 21 millioner tons årligt, vokser med omkring 10 procent af året, men foregår for 99 procents vedkommende i Asien, viser statistikker fra FN?s fødevareorganisation FAO.