Hollandsk chauffør får kæmpebøde: Vi opdager flere af dem

Ny sag med kæmpebøder til udenlandske vognmænd og chauffører. 28-årig hollænder idømt betinget fængsel for snyd med køre-/hviletider og førerkortet.

Her i foråret har domstolene i Syd- og Sønderjylland idømt kæmpebøder til en række udenlandske vognmænd og chauffører.  Torsdag modtog en 28-årig hollandsk chauffør en dom, som blev afsagt i Retten i Horsens.

- Vi har flere og flere sager af den type. Det kunne se ud til, at problemet er blevet værre. Men jeg tror mere, at det er udtryk for, at vi er bedre til at afsløre dem, siger lederen af Tungvognscenter Syd, politikommissær Stig Simonsen, til TV SYD.

Den dømte chauffør indrømmede, at han havde pillet med lastbilens tachograf, og at han havde et ekstra førerkort. I alt blev han dømt for 28 forhold.

quote

Han forklarede, at han havde lavet overtrædelserne for at komme hurtigere hjem til sin familie.

Specialanklager Pernille Moesborg, Sydøstjyllands Politi

 

Vognmand fik bøde på 138.000 kr.

I samme retsmøde blev hans vognmand idømt en bøde på 138.000 kr. for ”arbejdsgiveransvaret for chaufførens overtrædelse”, skriver specialanklager Pernille Moesborg, Sydøstjyllands Politi.

Tungvognscenter Syd stoppede den hollandske chauffør ved Hedensted den 22. august. Her blev tachograffen, som bl.a. måler køre-/hviletiden, undersøgt.

- Det er blevet nemmere med de digitale takografer, siger Stig Simonsen til TV SYD. Vi har en computer, som hurtigt kan afsløre, om der er noget at komme efter. Så går vi først 7 dage tilbage - og så 28 dage.

Den 28-årig hollandske chauffør blev idømt 30 dages betinget fængsel, en bøde på 39.000 kr. og frakendt retten til at køre bil i Danmark. Chaufføren havde pillet ved lastbilens tachograf, som måler køre-/hviletider. Han havde også et ”ekstra førerkort”. Chaufføren modtog dommen. I samme retsmøde fik hans vognmand en bøde på 138.000 kr.

 

quote

- Vi har flere og flere sager af den type. Det kunne se ud til, at problemet er blevet værre. Men jeg tror mere, at det er udtryk for, at vi er bedre til at afsløre dem.

Politikommissær Stig Simonsen, Tungvognscenter Syd

 

- Ved at undersøge tachografen fandt politiet frem til, at der var uoverensstemmelser omkring, hvor langt han havde kørt den pågældende dag, og at han sidst havde taget sit førerkort ud i Holland. Derfor foretog de yderligere undersøgelser, fortæller specialanklager Pernille Moesborg fra Sydøstjyllands Politi.

Brugte en andens førerkort

Den 28-årige chauffør endte med at blive tiltalt for i alt 28 forhold, der alle omhandlede overtrædelser af reglerne om misbrug af førerkort og overtrædelser af køre-/hviletiderne fra august måned 2016. I ni af sagerne var der tale om overtrædelse af straffelovens paragraf 174, der handler om personfalsk. Det vil sige, at nogen bruger et officielt dokument, der tilhører en anden.

Chaufføren modtog dommen, der også indeholder vilkår om, at han ikke må køre i Danmark de næste to år.

- Han forklarede, at han havde lavet overtrædelserne for at komme hurtigere hjem til sin familie, fortæller specialanklager Pernille Moesborg.

 

Tungvognscenter Syd afslører flere og flere for snyd med fartskrivere. Dette er et arkivfoto.
Tungvognscenter Syd afslører flere og flere for snyd med fartskrivere. Dette er et arkivfoto.

Om Tungvognscenter Syd

Tungvognscenter Syd er ét af tre tungvognscentre i Danmark, som alle varetager den operative kontrol af tunge køretøjer. Tungvognscenter Syds arbejdsområde er primært varetagelse af den operative vejsidekontrol, der omhandler kontrol af lastbiler, busser samt traktorer og landbrugsredskaber på vejnettet.

Opgaverne er blandt andet kontrol af køre- og hviletid, farligt gods, særtransporter, miljøfarligt affald, overholdelse af miljøzoner, dyretransporter samt cabotagekørsel.

Tungvognscenter Syd har base i Sydøstjyllands Politi, hvor de cirka 30 medarbejdere dækker et geografisk område svarende til tre politikredse: Fyns Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi samt Sydøstjyllands Politi.

Tungvognscenter Syd ledes af politikommissær Stig Simonsen.