Irene Simonsen mistede sin søn: Vi må ikke sygeliggøre sorg

Det tidligere folketingsmedlem Irene Simonsen mistede i år 2000 sin søn i en trafikulykke, men hun mener ikke, vi skal sygeliggøre sorg.

- I det øjeblik politibetjenten fortalte mig, at Jakob var død, følte jeg at min krop blev lavet om til glas, og at glasset splintrede. Jeg var simpelthen blevet til en krop fyldt med glasskår, som skar inden i mig. Det gjorde så ondt.

Ordene er Irene Simonsens. Irene Simonsen er forfatter, psykoterapeut og tidligere folketingsmedlem for Venstre - og for 16 år mistede hun sin 12-årige søn Jakob i en trafikulykke nær hjemmet i Hornsyld. I dag bor Irene Simonsen i Skanderborg.

- Da Jakob døde, gik mit liv i stå, siger Irene Simonsen om den skæbnesvangre dag.

Det var tilbage i oktober måned i år 2000, og året efter blev Irene Simonsen valgt ind i Folketinget for Venstre i Horsenskredsen. Hun knoklede om dagen som politiker, og om aftenen mærkede hun smerten, når hun blandt andet besøgte Vor Frue Kirke. Sorgen påvirkede hele familien længe efter.

Irene Simonsens søn, Jakob, blev dræbt i en trafikulykke for 16 år siden blot 12 år gammel.
Irene Simonsens søn, Jakob, blev dræbt i en trafikulykke for 16 år siden blot 12 år gammel.

- Sorg er ikke noget, der går over. Det er ikke noget, der kan kureres. Det er noget man skal leve med resten af sit liv. Men med tiden vil det blive nemmere og nemmere at glemme sorgen et øjeblik og være lykkelig, mener Irene Simonsen.

Når livet går i stå

Irene Simonsens oplevelser med sorgen blev begyndelsen til arbejdet med hendes nye bog Når livet går i stå – sådan bryder du sorgcirklen. Og i bogen giver Irene Simonsen sine bud på, hvordan man undgår at blive et offer for, hvad der er hændt én.

- Man er nødt til at tage ansvar for sin egen sorg. Man er nødt til at være åben og tale om det, før man kan komme videre.

Bogen er blevet ekstra aktuel, fordi flere instanser i øjeblikket arbejder på at gøre svær sorg til en diagnose. Blandt andre vil verdenssundhedsorganisationen WHO fra 2018 gøre sorg til en sygdom. Irene Simonsen frygter dog, at sorgramte bliver sygeliggjort og kørt ud på et sidespor.

- Jeg er bange for, at vi er på vej ud på en glidebane, når sorg skal gøres til en sygdom. Alting behøver ikke at blive diagnosticeret, mener hun og fortsætter:

- Lige nu er det systemet før mennesket, og sådan skal det ikke være. Samfundet bør hjælpe borgerne - også selvom de ikke har en diagnose.

Irene Simonsens nye bog er 200 siders læsning, og den er udgivet på forlaget Linje H.