Kajakroer fundet livløs i vandet

En kajakroer blev søndag eftermiddag fundet livløs i vandet ud for Snaptun, fortæller TV SYD. .

Manden blev fundet efter en større eftersøgning, hvor politiet blandt andet brugte en helikopter

Eftersøgningen blev sat i gang, da en mand tidligere på formiddagen så en kajakroer kæntre. Men kajakroeren kom ikke til syne igen, og så slog vidnet alarm, oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi. På kajakken var der fastspændt et jagtgevær, så politiet formoder, at han var på andejagt.

Kajakken blev først fundet uden roer, men nu er kajakroeren altså fundet uden tegn på liv. Han forsøges nu genoplivet og bliver hasteoverført til Odense Universitetshospital.

Mandens nærmeste pårørende er blevet underrettet, oplyser politiet.