Kommune skrotter delebilsprojekt

Ingen vil dele bil med Hedensted Kommune. Nu bliver stor delebilssatsning droppet.

500.000 kroner er blevet kastet i en delebilsordning i Hedensted Kommune. Men projektet Lets Go, der nu er tre et halvt år gammel fik aldrig den opmærksomhed, det ellers var spået.  Derfor dropper kommunen nu satsningen.

Det skriver Horsens Folkeblad.

Ideen bag projektet var at stille kommunens biler til rådighed for borgernes i Hedensted, når de alligevel ikke var i brug.

Kommunen håbede at få mindst 200 medlemmer i deleordningen, men tallet nåede kun op på 12.

-Den største hurdle har været afstandene i en landkommune, for hvis man skal cykle syv kilometer for at hente bilen, så finder man en anden løsning. Med baggrund i en løbende evaluering var der derfor enighed i udvalget om at stoppe, siger udvalgsformand Liselotte Hillestrøm (S) til Horsens Folkeblad.

De syv borgerbiler, fem personbiler og to minibusser der er med i LetsGo, bliver inddraget fra projektet, når aftalen udløber 13. oktober i år.