Lockout-camp i Øster Snede

Fredag morgen kunne man se en gruppe lærere fra Øster Snede Skole i Hedensted Kommune i aktivitet uden for skolens område, hvor de havde lavet en lockout-camp, hvorfra de tilbød undervisning.

Lærerne havde lavet en teltlejr på den frosne mark med fem telte, bål, tørresnor med skoleopgaver, bøger, blyanter og meget andet.

Kl. 8 var der morgensang, hvor lærerne stemte i til lock out-sangen ?Vi professionelle voksne ? som vil undervise børn? skrevet af Søren Sønderskov fra naboskolen Løsning Skole. Herefter var der fælles morgenmad. Campen bliver forhåbentlig stående i weekenden og vil være beboet igen mandag morgen.

På de opstillede skilte og bannere kunne man bl.a. læse ?Lock os ind?, ?Vi vil undervise?, ?Vi ved en del om folkeskolen ? hvem lytter?? og ?Ingen løn?.