TV der bevæger dig

Luksusmotorcykel-fabrikant er gået konkurs

Motorcykelfabrikanten Lauge Jensen, der er kendt for at fremstille specialdesignede motorcykler i luksusklassen, er gået konkurs. Selskabet fra Løsning har selv indgivet konkursbegæring.

Lauge Jensen er kendt for at bygge specialmotorcykler. Foto: TV SYD

Lauge Jensen, der er Danmarks eneste motorcykelproducent, har blandt andet bygget en særlig motorcykel til kronprins Frederik.

Tennisstjernen Caroline Wozniacki og fodboldspilleren Wayne Rooney har designet særlige motorcykler for firmaet. Overskuddet fra disse er gået til syge og svage børn i Danmark via velgørenhedsorganisationen KidsAid.

Kurator Jørgen Hauschildt er nu i færd med at undersøge mulighederne for at sælge driftsaktiviteterne.
Advokatfirmaet oplyser, at konkursen skyldes svigtende salg.