Artiklen er opdateret februar 2021.
I dag, 2. februar, er det kyndelmisse. Men hvad er det nu lige, at kyndelmisse, der optræder i flere gamle, danske sange, betyder?
Kyndelmisse - der førhen kaldtes 'Kjørmes Knud' - markerer på gamle kalenderstokke, at halvdelen af vinteren er gået.
Det er ikke en tradition, der nyder mest omtale i dagens Danmark. Traditionen ophørte mere eller mindre tilbage i slutningen af 1800-tallet - godt 100 år efter helligdagsreformen i 1770.
Folkekirker holder lysmesse
I gamle dage brugte bønderne kyndelmissen til at få sig et overblik over forrådet. Det betød, at en optælling af landsbyernes lagre gerne skulle vise, at halvdelen af foderet til dyrene gerne skulle være tilbage på byens hølofter og roekuler, og det samme med forrådet af blandt andet æbler og kartofler.
Der skulle nemlig gerne være mad nok til, at både dyr og mennesker kunne klare sig igennem resten af vinteren,
Om aftenen samledes hele byen og holdt et stort sammenskudsgilde bestående af f.eks. kødsuppe, pandekager, stuvet hvidkål og flæsk.
I dag holder stadigt flere folkekirker lysmesse på kyndelmisse eller bruger dagen på dåb af forårets konfirmander.
Sange til kyndelmisse
Tilbage til de sange, der er skrevet om kyndelmisse. Mest kendt er nok sætningen "kyndelmisse slår sin knude" fra St. St. Blichers digt "Det er hvidt herude", som blev skrev i 1838.
Også forfatteren Jeppe Aakjær skrev om Kjørmes Knud eller kyndelmisse i "Sneflokke kommer vrimlende" fra 1916.
