Nu kan du låne kommunens biler

Hedensted kommune vil nu låne 14 af sine biler ud til borgerne.

Bilerne kan lånes, når Hedensted kommune ikke selv skal bruge dem.

Borgerne får mulighed for at booke bilerne på nettet, og ideen er, at bilerne kan bruges til eksempelvis indkøbsture, familiebesøg eller kørsel med sportsholdet.

- Hedensted Borgerbil er en fleksibel og fremtidssikret løsning, som jeg er overbevist om, at borgerne vil tage til sig, fordi det er en individuel løsning, hvor man ikke er afhængig af eksempelvis bussernes køreplaner, siger borgmester i Hedensted Kommune, Kirsten Terkilsen.

Trafikforsker fra RUC, Per Homann Jespersen, ser frem til at følge projektet i Hedensted.

- På den her måde får kommunen udnyttet deres biler noget mere, og borgerne får et tilbud om en højere mobilitet, som de ellers ikke ville have haft. Det er en win-win situation for begge parter. Det kan dog ikke erstatte den sociale del af den kollektive trafik, og ordningen forudsætter, at man har kørekort. Men det kan gøre tilbuddet betydeligt bedre for mange borgere, og det ser jeg store muligheder i, siger Per Homann Jespersen.

Du kan se, hvad det koster nedenunder:

 

Disse biler kan lejes:

 

Se mere på hjemmesiden letsgo.dk