Nu kommer der skilte på alle Gudenåens broer

Alle Gudenåens broer fra udspringet ved Tørring til udløbet i Randers Fjord får nu navneskilte, så kano-turister og gående langs åen let kan orientere sig.

Nu bliver det lettere at bevæge sig både på - og langs  Gudenåen, der er Danmarks længste vandløb.  I et samarbejde mellem de syv kommuner, som Gudenåen løber gennem, bliver der sat skilte op på alle broer med nyttig information.

Skilteopsætningen har de seneste uger været i gang i de syv kommuner Hedensted, Horsens, Skanderborg, Silkeborg, Viborg, Favrskov og Randers - og langt de fleste ventes at være på plads inden 1. april. 

Der sættes skilte på ca. 50 broer over Gudenåens hovedløb. Ved fredede broer sættes skiltene på land. Hertil kommer skilte ved overbæringssteder.

Ud over bro-skilte kommer der skilte til alle offentlige teltpladser.

Det glæder blandt andre Jan Mindedahl, der er indehaver af Tørring Kanoudlejning, som ser frem til  den forbedrede service til de mange kano-turister på Gudenåen.

I et samarbejde mellem de syv kommuner, som Gudenåen løber gennem, bliver der sat skilte op på alle broer med nyttig information.
I et samarbejde mellem de syv kommuner, som Gudenåen løber gennem, bliver der sat skilte op på alle broer med nyttig information.