TV der bevæger dig

Politiet advarede: Løse dyr på vejene

Politiet advarede onsdag aften både om en løs kænguro og svane. Og tidligere på dagen om en løs kamel.

For et par måneder siden var albinokænguroen HipHop flere gange på springtur fra sit hjem ved Bjerre. Onsdag aften advarer politiet om en svane og en kænguro på vejene. Foto: Stefan Jørgensen, TV SYD

Onsdag aften var den gal med løse dyr i rundt om i Syd og Sønderjylland.

Ved 19-tiden advarede Sydøstjyllands Politi mod en løs kænguru, som hoppede rundt ved en rundkørsel ved Hedensted. Politiet bad ejeren om at kontakte dem på tlf. 114. 

En halv time tidligere advarede Syd- og Sønderjyllands Politi bilisterne om at køre forsigtigt, fordi en svane spankulerede ved afkørsel 12 ved Vestre Sottrup, Sønderborg. 

Ingen mennesker eller dyr kom noget til ved nogle af situationerne.

 

Læs også Brandmand mødte tre kameler på landevejen under udrykning

 Og to timer tidligere fortalte Syd- og Sønderjyllands Politi om en løs kamel i Esbjerg. Den græssede i det, der kaldes for Gryden - et rekreativt område i en stor park. Den blev senere genforenet med sine rejsekammerater i Cirkus Trapez.