Skibby savner skybruds-varsel

Dansk Folkepartis beredskabsordfører, Hans Kristian Skibby, der er valgt i Hedensted-kredsen, vil nu have kulturminister Per Stig Møller til at forklare præcist, hvad der skal til for at Danmarks Radio og TV2 er forpligtet til at udstede en beredskabsmeddelelse til befolkningen.

Det sker efter gårsdagens skybrud i hovedstadsområdet, der nogle steder resulterede i 150 mm regn ligesom der blev registreret over 18.000 lynnedslag hos DMI ? en betragtelig del heraf i hovedstadsområdet.

- Det undrer mig meget, at beredskabet ikke i sådan en situation træder i kraft ? og DR og TV2 får underretning om, at udsendelserne skal afbrydes med det formål at underrette borgerne om oversvømmelsesfare ? ikke alene i kældre men også på vejstrækninger og lignende. Det er jo et farligt vejrfænomen, vi har observeret, siger Hans Kristian Skibby.

Hans Kristian Skibby vil gerne have slået fast om DMI oprindeligt undervurderede omfanget af skybruddet, og det var derfor, der ikke kom en beredskabsmeddelelse ud, og hvornår omfanget af skybruddet blev klart.

- En femtedel af landets befolkning bor i hovedstadsområdet, så det er klart, at når et vejrfænomen, som det i går optræder, så bør beredskabsaftalen træde i kraft, så borgerne bliver informeret om, hvilke forholdsregler de skal tage, siger Hans Kristian Skibby,