Stadig anholdt efter drabsforsøg

En 26-årig kvinde fra Letland er stadig anholdt og sigtet for forsøg på manddrab i forbindelse med en fest på Uldumvej i Ølholm.

Festen fandt sted natten til søndag og udviklede sig til slagsmål. En 38-årig mand blev livsfarligt såret, tilsyneladende af knivstik, hvorefter politiet gik i gang med en efterforskning.

En 26-årig mand blev anholdt og fængslet, og i går meldte kvinden sig til politiet. Hun fortalte i et grundlovsforhør, at hun under slagsmålet stak en stegegaffel i brystet på den mand, der blev såret.

Politiet ville have kvinden varetægtsfængslet, men det afviste dommeren. I stedet blev anholdelsen forlægnet med tre dage.