Statsborger-eksamen efter ti år

Den 35-årige Fatmir Jupa har været til en afgørende prøve for at blive dansk statsborger. For ham var det kulminationen på næsten ti års kamp for at få lov til at bo med sin familie i Danmark.

Den kamp kunne ham ikke have vundet uden hjælp fra en virksomhed i Tørring. Vi traf Fatmir Jupa på sin arbejdsplads - Unitron i Tørring, der leverer produkter og rådgivning til landbruget. Han kan takke Unitron for mere end de løn-kroner, der ruller ind på kontoen hver måned.

Da bombe faldt

Virksomheden blev hans redning for otte år siden, da Udlændingestyrelsen ville skille hans familie ad og sende ham hjem til Kosovo.

Den 3. september 2002 fik han fik brev. Hans opholdstilladelse var inddraget. Fatmir havde på det tidspunkt været i Danmark i tre år og haft fast arbejde i to år.

Brevet kom som noget af en bombe. Dagen før havde Fatmir Jupas kone nemlig født parrets første barn - en lille datter - på Vejle Sygehus.

Men Fatmir Jupa og hans familie stod ikke alene i kampen for at få lov til at blive i Danmark. Arbejdsgiveren i Tørring ville ikke miste en god medarbejder - og blandt andet direktør Ib Amstrups indsats blev afgørende for Kosovo-albanerens fremtid.

Der var brug for ham

- Hvis vi kunne dokumentere, at vi havde brug for medarbejder med lige præcis Fatmirs kvalifikationer, så kunne han få lov til at blive. Og pludselig havde vi brug for en medarbejder, der kunne tale jugoslavisk, siger Amstrup.

Fatmir Jupa fik lov til at blive hos sin familie i Danmark. Siden har han kæmpet for at lære at tale og skrive dansk, og nu har bestået den afgørende indfødsrets-prøve. Snart er han dansk statsborger.