Oversigt

Tørring hænger Black Friday til tørre

Black Friday står for døren, men i den lille handelsby Tørring i Hedensted Kommune er det ikke alle butikker, der deltager. En af de butikker, der står over er Violas. Her er meldingen, at dagen har taget overhånd.

Derfor er der normal handel i normal åbningstid i tøjbutikken. 

Men uanset om dagen er sort og med priserne helt i bund, eller den er normal til normale priser, så frygter indehaver Joan Nordahl, at kunderne uanset holder dankortet i ro.

- Jeg synes, det er kørt for langt ud - altså med at folk forventer, at varer bliver sat ned med minimum 25 procent. Det er jo nye varer, siger hun.