Tre hemmeligt fængslet i gylledrabssagen

Politiet har i hemmelighed fået fængslet tre personer i sagen om en 32-årig vietnameser, der i august blev fundet død i en gylletank ved Vejle, skriver eb.dk.

Politiet har i al hemmelighed fået varetægtsfængslet tre personer i sagen om den 32-årige vietnameser, der den 13. august blev fundet død i en gylletank ved Holtum nord for Vejle. De skriver eb.dk.

Fængslingerne er ifølge Ekstra Bladet sket for en uge siden bag dobbelt lukkede døre.

Politiinspektør Steen Edeling, chef for den centrale efterforskning i Sydøstjyllands Politi, bekræfter oplysningerne over for eb.dk, men han ønsker ikke at oplyse nærmere om de fængslede eller sigtelserne mod dem.

De tre personer har forbindelse til det skunklaboratorium, der blev fundet få hundrede meter fra gylletanken, hvor den døde mand blev opdaget.

Det er fortsat uvist, hvad den 32-årige vietnameser er død af.

Den retsmedicinske undersøgelse af det stærkt opløste lig førte ikke til en dødsårsag. Politiet betragter dog affæren som en drabssag.