TV SYDs reporter: Det var en hurtig og voldsom brand

TV SYD havde et tv-hold på stedet og var helt tæt på begivenhederne.

Det var en voldsom, men hurtig brand. Det fortæller TV SYDs reporter, der har fulgt branden helt tæt på i Hedensted.

- Det gik stærkt, da jeg kom. Da jeg kørte på vejen, kunne jeg se flammerne 10 kilometer væk. Det så voldsomt ud, siger Per Colstrup Winkel, reporter på TV SYD.

Politiet og brandvæsnet var mødt talstærkt op, og som tiden gik, blev flammerne færre og færre.

- Nu kan jeg næsten ikke se flammerne mere. Det er gået stærkt med at få flammerne ned. Det var en hurtig og voldsom brand, siger Per Colstrup Winkel.

- Jeg talte også med grundlæggeren af firmaet. Han rystede på hovedet. Han var meget ærgerlig ved situationen.

I bygningen stod en masse både, der i morgen skulle shippes.