Virksomhederne kom ud til de unge, og det ændrede alt for Sally

Sally Sørensen møder hver morgen ind for at fordele og levere pakker omkring Horsens.
Udgivet

Hverdagene var blevet ensformige for Sally Sørensen, der dagligt skrev jobansøgninger. Et par timer på en uddannelsesmesse i foråret blev et vendepunkt.

Hun scanner, maskinen bipper, og pakkerne sorteres i bunker, poser og biler. Hun gør det med en fart, som havde hun gjort det hele sit liv. Men det har hun ikke.

For fem måneder siden havde 18-årige Sally Sørensen første arbejdsdag som pakkeomdeler hos PostNord, og det er et job, der ikke kun giver hende lidt til bankbogen.

- Du sidder ikke bare derhjemme. Du kommer ud og møder mennesker og kunder, og det gør en verden til forskel. Man bliver bare så hurtigt nedtrykt af at sidde hjemme i den samme lille lejlighed dag ud og dag ind, siger hun.

For Sally Sørensen betyder arbejdet, at hun har en fast hverdag, hvor hun bliver bekræftet i, at hun er værdsat. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Hun har længe forsøgt at finde et arbejde ved at skrive ansøgninger og møde op i forskellige virksomheder, men det var først, da hun tog på "omvendt uddannelsesmesse", at der skete noget.

Fra praktik til fast arbejde

I foråret afholdte Hedensted kommune deres første omvendte uddannelsesmesse, hvor forskellige virksomheder tilbyder unge en praktik eller et arbejde. Her mødte Sally Sørensen Havlykke Planteskole, og det fik vendt op og ned på hendes hverdag.

- Der var rigtig mange mennesker til messen, og der var mange forskellige virksomheder. Der var noget til alle - både fysisk håndværk, og kokkebranchen, og ja, havearbejde, siger hun.

Havlykke Planteskole tilbød dengang, og tilbyder stadig, unge en praktik, som kan give dem en fast hverdag, og en mulighed for at blive klogere på, om det er noget for dem.

- De prøver lidt forskellige arbejdsopgaver, så det er ikke sådan, de skal luge ukrudt dagen lang. Vi snakker også meget med dem og sørger for, at de måske kan finde ud af, om det er det, de skal, eller om vi kan hjælpe dem på en ny vej, siger Peter Jensen, gartner hos Havlykke Planteskole.

Peter Jensen (tv) fra Havlykke Planteskole hjalp Sally Sørensen med at finde et arbejde. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Praktikken hos dem endte med, at Sally Sørensen blev opfordret til at søge ud til PostNord i Horsens, og her har hun så været lige siden.

- Det har givet mig den der, "jeg duer til noget". Det med at få afslag på afslag på afslag på alle de ansøgninger, man sender, det gør, at du føler, du ikke duer til noget. At du ikke kan bruges. Når man så endelig lykkedes med noget og bliver værdsat, så giver det én mod på at prøve noget mere, siger hun.

Perfekt match

Sally Sørensen kan sagtens vende ting på hovedet. Som når hun for eksempel skal sortere pakker, men har svært ved at læse adresserne, fordi hun er ordblind.

- Det, at det som regel er de samme adresser, gør det nemmere for mig at tyde. Når jeg ser på et ord, kan jeg nemmere se, hvordan ordet ser ud frem for, hvad der står, siger hun.

Det kalder hun en markant fordel i jobbet, og det er også noget, hendes chef oplever ved medarbejderne.

- Jeg vil hellere have nogen, der kan og vil, end nogle der er bogligt stærke. De skal ud og klare sig selv med frihed under ansvar, så det er ikke det boglige, der er vigtigt for mig, siger Jesper Eiby Winther, teammanager hos PostNord i Horsens.

Sally Sørensen og Jesper Eiby Winther møder hver dag ind hos PostNord i Horsens. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

For Sally Sørensen er der flere fordele end de vanlige opgaver. Hun har social angst, og derfor passer det hende helt perfekt, at hun har den kollegiale kontakt om morgenen, og så passer hun sig selv resten af dagen, når hun kører afsted med pakkeposten.

- Det betyder meget. Det giver mig meget mere overskud til hverdagen og til andre mennesker. Det gør, at når jeg kommer hjem, så har jeg ikke bare lyst til at lægge mig på sofaen og sove til dagen efter. Jeg kan faktisk komme hjem og være noget hjemme også, siger hun.

En boglig fremtid

18-årige Sally Sørensen har allerede været i gang med grundforløbet til lastbilchauffør, og hun drømmer om enten at kunne fortsætte uddannelsen eller begynde på advokatsekretæruddannelsen.

- Det er mere bogligt, så det kræver en lille smule mere, så det er lidt et håb at kunne tage den. Man kan tage den online, og det passer rigtig fint til mig, for der er stadig noget at stå op til, men du behøver ikke at skulle ud, siger hun.

Med julehandlen lige om hjørnet, passer det dog rigtig godt, at hun fortsætter som pakkeomdeler hos PostNord, til hun er helt klar til at tage næste skridt.

Sønderjyske håber på forlængelse med spiller, men hvad skal der ellers ske i januar?

Sønderjyske har haft et tilfredsstillende efterår ifølge klubbens sportschef. Han håber dog på at hente forstærkninger til forårssæsonen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet

Transfervinduet åbner i januar, og Sønderjyskes sportschef Casper Daather sætter her ord på, hvilken måned der venter for oprykkerne.

Sønderjyske overvintrer over nedrykningsstregen i Superligaen. Dermed har oprykkerne indfriet deres forventninger efter tilbagekomsten til landets bedste række.

Det fortæller sportschef Casper Daather, men det får ham ikke til at holde frimåned i januar, når vinterens transfervindue åbner.

- Uanset om man ligger nummer et eller ti, så vil man gerne forsøge at forfine produktet. Vi kigger helt sikkert på, hvad der er af muligheder derude. Det er både til at forstærke den nuværende trup og finde erstatninger for spillere, der eventuelt måtte blive solgt, siger han.

Eventuelt er et nøgleord, da Sønderjyske håber på at beholde sine nuværende spillere. Omvendt ser klubben, ifølge Casper Daather, også sig selv som en sælgende klub.

- Det vil være en katastrofe for os at sælge den sportslige ambition om at spille Superligaen efter sommerferien, fordi vi ønsker at sælge ud i januar. Det er noget opvejning af økonomi og sportslige hensigter, siger sportschefen.

Klubben vinker ved årsskiftet farvel til Jeppe Simonsen, vis kontrakt ikke forlænges.

Herunder forholder Casper Daather sig til tre punkter om truppens sammensætning i foråret.

Sønderjyskes opgaver i transfervinduet

1

Spiller topscoreren også i Haderslev i foråret?

Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Lirim Qamili har været den helt store profil for Sønderjyske i denne sæson. Han har scoret syv mål og leveret tre assists efter skiftet fra Hvidovre IF i sommer. Det gør ham til Sønderjyskes interne topscorer.

Det har skabt interesse fra andre klubber, men de sønderjyske tilhængere kan bevare roen om at se den nordmakedonske landsholdsspiller i Haderslev i foråret også ifølge sportschefen.

- Det forventer jeg bestemt, at de kan. Vi lavede en aftale med Lirim om, at vi kunne være med til at forløse det potentiale, han viste i Hvidovre, men at vi kunne lægge et nyt lag på, så han kunne udvikle sig som fodboldspiller og som menneske.

- Jeg synes, at vi har set den udvikling, og den kan aflæses helt konkret i både de tal, som Lirim har leveret, og så har han en stor andel af nogle af de point, vi har sat ind på kontoen. Jeg synes, det vil være for tidligt, hvis Lirim skal væk i januar. Det vil jeg være enormt ked af, siger Casper Daather.

2

Arbejder på forlængelse med klubmand

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Denne sæsons førstevalg på højreback Andreas Oggesen har kontraktudløb til sommer, men står det til Casper Daather, fortsætter samarbejdet også på den anden side af sommerferien.

- Vi synes, at Andreas Oggesen har gjort det rigtig godt både på og uden for banen. Vi hentede ham hjem fra Silkeborg som central midtbanespiller, og så har vi i en respektfuld dialog udviklet ham til at være en dygtig offensiv back. Han har virkelig været god i efteråret baseret på de tal, han har leveret. Så vi håber på at lave en aftale med Andreas, om at han skal tage en tørn mere i Sønderjyske, siger sportschefen.

Andreas Oggesen har spillet i Sønderjyske af to omgange. Han vendte retur til Sønderjylland i 2023 fra Silkeborg og har spillet 110 kampe i alt for Sønderjyske.

Klubben forlængede i sommer også kontrakterne med blandt andre Kristall Ingason, Sefer Emini og Maxime Soulas. Kontinuitet er også et nøgleord i Sønderjyskes sammensætning af truppen ifølge sportschefen.

- Vi er ved at bygge et nyt fundament, som Sønderjyske Fodbold skal stå på. Der er det rigtig vigtigt, at de folk, som har været med i genrejsningen, også er med i projektet fremadrettet, siger Casper Daather og fortsætter.

- Det er ikke sådan, at når man er inde i folden, så er man sikret de næste ti år. Vi har valgt at tilbyde forlængelser til de folk, som vi mener kan bringe noget til projektet og være med til at tage det næste skridt, siger han.

3

Tyndt besat i midterforsvaret ved skader

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Maxime Soulas og Daniel Gretarsson har været det faste makkerpar i midterforsvaret denne sæson.

Sidstnævnte har været ramt af skader flere gange i sæsonen, og når det er sket, er han blevet erstattet af Tobias Sommer eller Rasmus Vinderslev, vis foretrukne positioner er på den defensive midtbane.

Derfor vil det være nærliggende at tro, at Sønderjyske kigger på bredde til den position. Det gør de ikke nødvendigvis.

- Jeg synes faktisk ikke, at vi trænger til bredde. Hvis vi trænger til noget, så trænger vi til topniveau. Nogen som kan gøre en forskel, som har en lille smule erfaring og som har prøvet at spille med, hvor det er lidt spændende, og hvor det gør lidt ondt. Vi går et forår i møde, som bliver spændende, aggressivt og sæsondefinerende, siger han.

Casper Daather ønsker ikke at svare på, hvilke positioner de kigger efter forstærkninger på. Er der tale om muligheden for at hente topniveau ind, er positionen underordnet, fortæller han.

Transfervinduet i Danmark åbner den 1. januar.

Tema

Superliga 2024/2025

Mere støj i luften koster flere millioner end forventet

Der er kommet flere F35 fly til Skrydstrup.
Udgivet

Naboerne til Flyvestation Skrydstrup har tømt kassen for de penge, som politikerne har afsat til støjkompensation.

Det kommer til at koste væsentlig flere millioner kroner at give naboerne til de nye F-35 kampfly i Skrydstrup støjkompensation.

En ny opgørelse fra Forsvarets Ejendomsstyrelsen viser, at der frem til midten af november 2024 er blevet udbetalt 315,5 millioner kroner i kompensation til de naboer, der bor nærmest på flyvestationen.

Men ifølge den aftale der blev lavet i Folketinget i november 2019, er der kun afsat 250 millioner kroner til en F-35 kompensationsordning.

De penge skal findes

Det dur ikke, mener Peter Kofod, der er Dansk Folkepartis finansordfører. Han mener, at hvis der er brug for flere penge, så skal de også findes.

- Jeg synes, vi skal tage en snak med regeringen om, hvordan vi får fyldt penge i, så der er nok til dem, der skal have, siger Peter Kofod.

F-35 støjkompensationsordningen har foreløbigt behandlet 1.374 ansøgninger om kompensation.

61 borgere har ønsket at få deres ejendom opkøbt af staten, fordi de bor i den røde zone tæt på flyvestationen. De resterende borgere har søgt om en kontant kompensation eller penge til dækning af udgifter til støjisolering.

Mange afventer

Selvom den pulje, der er afsat til støjkompensation for længst er overskredet, har knap hver fjerde nabo til Flyvestation Skrydstrup endnu ikke taget stilling til, om de vil opkøbes af staten eller have penge som kompensation.

Derfor er der også behov for at få styr på, at der er penge nok, mener Peter Kofod.

- Vi er glade for, at forsvaret og flyvevåbnet er tilstede i Sønderjylland. Men det er klart, at det koster noget for de mennesker, der skal bo op ad det og som oplever gener i forbindelse med det, siger Peter Kofod.

De borgere, der bor i henholdsvis gul og rød zone, skal senest 30. juni 2030 beslutte sig for, hvad de vælger at gøre. Bor de i rød zone, kan de blive opkøbt af staten. Bor de i gul zone, kan de få et kontant beløb eller økonomisk hjælp til støjisolering.

Fredag ankom fire nye F-35 kampfly til Skrydstrup. Samlet er det planen, at der skal være 21 F-35 fly på flyvestationen.

TV SYD har i dag forsøgt at få en kommentar fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), men det har desværre ikke været muligt.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com