17-årig pige fra Juelsminde udsat for drugrape

Politiet er i gang med at efterforske en formodet drugrape af en 17-årig pige fra Juelsminde.

Pigen var i byen i Horsens natten til lørdag. Hun vågnede i en kælder, men hun kan ikke huske, hvorfor hun var havnet der.

Hun blev efterfølgende bragt til Center for Voldtægtsofre i Aarhus.

- Vi efterforsker sagen som en drugrape, fordi pigens alkoholindtag i byen ikke stemmer overens med, at hun intet kan huske og har haft blackout, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Kent Midtgaard Hansen til Ekstra Bladet.