27-årig designer til kvinder med former: - Rock your curves, tak!

Sidsel Stokholm fortæller, hvorfor hendes tøj fra Curvy Copenhagen er vigtigt. Video: Camilla Rytz, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Horsensianske Curvy Copenhagen designer tøj til kvinder med former, og det med så stor succes, at kvinden bag det har valgt at satse alt på sit firma.

Hun bærer den dybrøde leopardplettede kreation som et statement, når hun træder ind i rummet. Her er intet forsøg på at skjule, at hun har bløde former og smukke kurver.

Jeg har taget en chance og er hoppet ud på dybt vand.

Sidsel Stokholm, ejer, Curvy Copenhagen

Dresset har hun selv designet – det samme har hun med de cirka 50 kimonoer, der hænger som farverige gevandter på de tynde bøjler bag hende.

Florlette og fine. Skabt som en hyldest til kvinder med former – som hende selv.

- Det er ret svært, når man er en kurvet pige, at finde noget, som også afspejler, hvem du er som person. Der er ikke ret mange, der udbyder plussize-tøj, så du må tage det, der er og altid være EFTER moden. For det, der er moderne på slanke kvinder i foråret, bliver ofte først lavet i større størrelser til efteråret, siger Sidsel Stokholm, der er uddannet designer og i dag ejer Curvy Copenhagen.

Fra 10 til 100 kimonoer

For to år siden fik hun nok. Hun rejste til Vietnam med et design på en kimono, som hun selv syntes, hun manglede i sit skab, og så mødtes hun med en skrædder. Planen var, at hun ville få syet 10 kimonoer, som hun ville prøve at sælge i Danmark for at få en fornemmelse af markedet.

Men sådan gik det ikke helt.

- Jeg tog på markedet og valgte stof, og pludselig havde jeg bestilt 100 kimonoer. Så var Curvy Copenhagen ligesom født, siger hun og griner højt.

Bøjler med logo på hænger med nye kreationer. Foto: Camilla Rytz, TV SYD

Væk på et øjeblik

Ligeså pludseligt som Curvy Copenhagen opstod – næsten ligeså hurtigt forsvandt den første kollektion på de 100 kimonoer – og så fik Sidsel Stokholm ellers travlt.

- Jeg designede en ny kollektion, for jeg kunne bare mærke, at jeg havde fat i noget af det rigtige. Dét der med at lave det eksklusivt og med kun få stykker af hver kimono; det kunne jeg mærke, at kunderne kunne lide. Os, der har former, har sjældent det store udvalg at vælge i mellem, når vi shopper, og det med at kunne få et unika – et stykke tøj, der også er et statement – det havde jeg personligt ikke prøvet før, fortæller Sidsel Stokholm.

Hun rykkede ind i et lokale i iværksætterfællesskabet Fængslet i Horsens. Herfra fik hun ideerne, tegnede og designede, og derefter to hun et par gange om året til Vietnam for at vælge stoffer og sætte tøjet i produktion.

Vi, der har former, har sjældent det store udvalg at vælge imellem, og det med at kunne få unika<em> </em>– det havde jeg personligt ikke prøvet før.

Sidsel Stokholm, ejer, Curvy Copenhagen

I begyndelsen arbejdede hun på deltid hos en bager og på et lager, mens hun kørte firmaet ved siden af, men for to måneder siden valgte hun at satse alt på Curvy Copenhagen.

- Jeg har taget en chance og er hoppet ud på dybt vand, men jeg kan mærke, at det er rigtigt. Jeg er glad, når jeg vågner hver morgen, og jeg er glad, når jeg møder på arbejdet. Så kan jeg ikke ønske mig mere, siger hun.

Sidsel Stokholm designer tøj som en hyldest til kvinder med former. Foto: Camilla Rytz, TV SYD

Kurver forpligter

I går kom hun hjem fra Finders Keepers i København, der er Danmarks største designmarked, og i dag er hun i fuld gang med at opdatere Curvy Copenhagens Instagram og sende ordrer ud.

Hun har travlt, men hun føler også, at hun har en forpligtelse.

- Jeg er selv en plussize kvinde, og vi skylder os selv, at vi holder af vores kroppe. At vi ”embracer” (omfavner, red.) det, vi har. Vi skal ikke pakke den væk, siger Sidsel Stokholm.

Fire lokale deler deres bekymringer: - Jeg er bange for, der ikke er noget Fanø om få år

Udgivet

Flere hundrede fanøboere var torsdag aften mødt op til borgermøde, hvor de blandt andet kunne stille spørgsmål til kommunens spareforslag.

Fanø har de seneste dage haft stor opmærksomhed omkring sig, efter kommunens forvaltning onsdag fremlagde et aggressivt sparekatalog frem mod budgettet for 2025.

Et sparekatalog, der blandt andet foreslår at udskyde rengøringen hos ældre til hver fjerde uge og dreje nøglen om for børnehaven Bakskuld, der ligger i Sønderho.

Det fik kommunens 11 byrådsmedlemmer til at invitere til åbent borgermøde torsdag aften i Sundhedshuset i Nordby, hvor flere hundrede fanøboere var mødt op for at blive klogere på spareforslaget - og ikke mindst stille spørgsmål til borgmester Frank Jensen.

- Jeg havde mødt folk på gaden og hørt, at der ville komme mange - men der kom alligevel flere, end jeg havde turde håbe på. Jeg tror også, det er noget, der giver genlyd andre steder end Fanø, at vi er så hårdt presset i den her situation, fortalte borgmesteren umiddelbart efter borgermødet.

Hos mange af de fremmødte var der dybe panderynker at spore, for situationen er for alvor ved at spidse til for de omkring 3400 øboere.

Klik på billederne og læs fanøboernes tanker om øens situation

Malene Daniels Beck

Malene Daniels Beck

Jeg tager med mig, at det er godt, vi står sammen om tingene, for vi vil ikke have splid ud af det her.

Jeg arbejder for Kulturskolen, det vil sige 25-27 procents nedskæringer. Kan jeg overhovedet blive ved med at bo her? Hvad nu hvis de lukker børnehaven? Kan jeg sælge mit hus, når jeg bor i Sønderho? Der er mange ting, jeg er bekymret for.

Men jeg er fuldstændig rystet. Jeg forsøger at tage det på den sjove måde, men det er under ingen omstændigheder sjovt.

Karl-Erik Andersen

Karl-Erik Andersen

Økonomien ser jo ikke god ud, men hvornår har du sidst hørt et byråd, der ikke skal spare?

Jeg bider mærke i det udligningsbidrag og alle de penge, den her kommune og dens økonomi skal af med. Det kan jeg ikke se nogen rimelighed i.

Jeg så helst, at vi kunne klare skærene og blive ved med at være Fanø, så vi ikke skal til at være én stor kommune. Det fører ikke noget godt med sig.

Finn Mengel

Finn Mengel

Hvordan pokker kunne det komme så vidt?

Jeg er dybt forundret over, at det kan gå så galt - at man er blevet overset på den måde.

Jeg bor selv i Sønderho, og den er særligt truet, så det bliver svært for lokalsamfundet dernede.

Pernille Brunbjerg

Pernille Brunbjerg

Uanset hvor man kigger hen, så er folk berørte og kede af det. Og jeg frygter for Fanøs fremtid, for får vi ikke stoppet vores befolkningsnedgang, så er jeg bange for, der ikke er meget Fanø tilbage om få år.

Jeg er særligt bekymret for vores børn, men der er vi forskellige, og der skal spares over en bred kam. Alle kender nogen, der arbejder et sted, hvor der bliver sparet.

Mellem borgerne taler vi om, at vi er nødt til at råbe nogen op og få nogen til at hjælpe os, for det er vanvittigt mange penge, vi skal spare.

Dødelig virus rammer solsorte i Danmark for første gang

Dødelig virus rammer solsorte i Danmark for første gang. Foto: Bent Midstrup/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Af Ritzau
Udgivet

Usutuvirus er konstateret hos tre døde solsorte. Det er første gang, at virusset er registreret i Danmark.

Solsorte er for første gang i Danmark ramt af den dødelige usutuvirus. Nærmere bestemt i Syd- og Sønderjylland.

Det oplyser organisationen DOF Birdlife i en pressemeddelelse.

Organisationen har den seneste fået mange henvendelser om døde, døende eller svækkede solsorte.

Ifølge biolog Knud Flensted fra DOF Birdlife løber det op i over 100 henvendelser siden begyndelsen af august.

- Meldingerne er især kommet fra Syd- og Sønderjylland. Det stemmer med, at der er dokumenteret usutuvirus i drosler i Slesvig-Holsten umiddelbart syd for den dansk-tyske grænse, siger han i meddelelsen.

Smittet i Danmark

Han vurderer, at smitten er sket i Danmark.

- Vi har også fået henvendelser om døde ungfugle, der næsten er drattet ud af rederne, lyder det.

Virusset overføres til fugle med myg, som er mest aktive om sommeren og i det tidlige efterår.

Flere fuglearter kan smittes med virusset. Nogle arter er dog mere følsomme over for det end andre.

En af de døde solsorte med usutu virus. Foto: Statnes Serum Institut

Smitter mennesker

Hos Københavns Universitet vil man gerne blive klogere på situationen.

Finder man en død solsort, kan den altså afleveres her.

Man skal dog huske handsker, inden man putter den i en pose, da virusset også kan gøre mennesker syge.

Ifølge Statens Serum Institut (SSI), som har analyseret de tre døde fugle, kan virus give feber og hovedpine.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

I sjældne tilfælde også alvorlige neuroinvasive sygdomme som lammelser. Især hos immunsvækkede personer.

Solsorten er ifølge DOF Birdlife en af de mest talrige ynglefugle i Danmark. I 2018 var vurderingen, at der var 2,1 millioner ynglepar.

Tidligere var den kun at se i de danske skove, men siden har den spredt sig, og bestanden er nu tættest i villakvarterer og parker.

Den er mest talrig i den østlige del af landet.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com