Lige så lille huset er, lige så stor er den historie, det fortæller. Nemlig historien om hvordan almindelige danskere, arbejdere, folk i små kår, kontormus og butiksassistenter fik fritid og ferie, som vi kender det i dag.
- Det er, så vidt jeg ved, første gang, et sommerhus kommer på museum, fortæller Lola Wøhlk Hansen, museumsinspektør ved Glud Museum.
Inge Juul Rasmussen er født i 1952 og har ikke været mange dage gammel, da hun første gang var i huset på Hamborg 7, som hendes far havde købt tre år tidligere.
- Min far cyklede, og vi andre tog bussen. Vi havde store poser med tøj og sengetøj med, og ude i kolonien havde vi trækvogne op til huset. Inden vi kom i skole, tog vi derud i maj og blev der til september. Dengang lå der en købmand midt i kolonien, og hver uge kom der en hestevogn med mælk, en bil med kødvarer og så kom Toldevar, som vi kaldte ham, og så var der fest. Han havde nemlig sodavand med, sådan nogle grønne eller røde sodavand med et snoet sugerør, og når min mormor og morfar var der, så fik vi en sodavand, fortæller Inge.
Det lille hus på mellem 23 og 24 kvadratmeter ligger på adressen Hamborg 7 og bærer det kælne navn Hobby. Det blev bygget som kolonihavehus i 1934 og lidt senere flyttet ud til Hamborgkolonien, et sommerhusområde på Juelsmindehalvøen. Hamborgkolonien hedder den, fordi den er bygget på Hamborggårds jord.
- Om lørdagen, når fædrene fik fri fra arbejde, så skulle der tømmes lokummer. Så kom alle familierne med deres spande (toiletspandene, red.). Så gravede vi en rende, og indholdet blev hældt i renden så det løb ned i havet, og så blev der skyllet med vand. Bagefter gik vi ned og badede, fortæller Inge Juul Rasmussen.
- Indtil begyndelsen af det 20. århundrede var det kunstnere og det bedre borgerskab, der brugte strande og kyster og kunne nyde alle de sundhedsmæssige fordele, der er ved frisk luft, fortæller museumsinspektøren.
Naturen bliver demokratisk
Men det fik en ende, og naturen blev demokratisk. I 1891 fik det arbejdende folk fri om søndagen, og i 1938 kom det store gennembrud, hvor alle fik ret til 14 dages ferie. Så kunne almuen komme i kolonihaven og dyrke grøntsager eller tage til stranden og dyppe tæerne. Og købe sommerhus.
- Der var mange børn derude dengang. Vi spillede rundbold og langbold og sparkede til dåse. Så badede vi selvfølgelig. Og der var robåde, som vi sejlede i, også op ad åen selvom vi ikke måtte. Og en gang havde min far bygget en optimistjolle på aftenskole. Først måtte jeg næsten ikke røre den for min storebror, men efterhånden kom jeg også med, fortæller Inge Juul Rasmussen.
Nyt hus på grunden
Carlos arvinger vil bygge et nyt helårshus på grunden og fik den fine ide at forære huset til museet i Glud, og den 1.februar bliver det delt i to og flyttet til Glud. Først til en midlertidig adresse, og når alle tilladelser er i orden, bliver det flyttet til en permanent adresse og bliver en del af Glud Museums friluftsafdeling.
- Huset kan fortælle hele den historie om vandringen fra land til by og alt det andet, siger museumsinspektøren.
Selv gyngerne kommer med. Også de er familiehistorie.
- Dem har min morfar lavet. Han var VVS'er og har lavet gyngerne af damprør fra kælderen under det gamle Horsens Sygehus. Dem har jeg gynget på, mine børn har gynget på dem og mine børnebørn.
Man skulle tro, at det var svært at sige farvel til alt det, og det er lige præcis, hvad det er.
- Jeg har det skidt med det, det har været svært. Men det er en stor trøst, at jeg kan gå ned på Glud Museum og se det, siger Inge.
