89-årigt sommerhus på 23 kvadratmeter deles i to og sendes på museum

Foto: Glud Museum
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Glud Museum har fået et sommerhus forærende. Det har været rammen om en families liv i mere end 70 år og viser, hvordan vi danskere stille og roligt har fået mere fritid, mere luft og mere natur under fødderne.

Lige så lille huset er, lige så stor er den historie, det fortæller. Nemlig historien om hvordan almindelige danskere, arbejdere, folk i små kår, kontormus og butiksassistenter fik fritid og ferie, som vi kender det i dag.

- Det er, så vidt jeg ved, første gang, et sommerhus kommer på museum, fortæller Lola Wøhlk Hansen, museumsinspektør ved Glud Museum.

Inge Juul Rasmussen er født i 1952 og har ikke været mange dage gammel, da hun første gang var i huset på Hamborg 7, som hendes far havde købt tre år tidligere.

- Min far cyklede, og vi andre tog bussen. Vi havde store poser med tøj og sengetøj med, og ude i kolonien havde vi trækvogne op til huset. Inden vi kom i skole, tog vi derud i maj og blev der til september. Dengang lå der en købmand midt i kolonien, og hver uge kom der en hestevogn med mælk, en bil med kødvarer og så kom Toldevar, som vi kaldte ham, og så var der fest. Han havde nemlig sodavand med, sådan nogle grønne eller røde sodavand med et snoet sugerør, og når min mormor og morfar var der, så fik vi en sodavand, fortæller Inge.

En meget ung Inge Juul Rasmussen. Foto: Privatfoto

Det lille hus på mellem 23 og 24 kvadratmeter ligger på adressen Hamborg 7 og bærer det kælne navn Hobby. Det blev bygget som kolonihavehus i 1934 og lidt senere flyttet ud til Hamborgkolonien, et sommerhusområde på Juelsmindehalvøen. Hamborgkolonien hedder den, fordi den er bygget på Hamborggårds jord.

- Om lørdagen, når fædrene fik fri fra arbejde, så skulle der tømmes lokummer. Så kom alle familierne med deres spande (toiletspandene, red.). Så gravede vi en rende, og indholdet blev hældt i renden så det løb ned i havet, og så blev der skyllet med vand. Bagefter gik vi ned og badede, fortæller Inge Juul Rasmussen.

Inge, storebror og kammeraten Kristian på en sæbekassebil.

- Indtil begyndelsen af det 20. århundrede var det kunstnere og det bedre borgerskab, der brugte strande og kyster og kunne nyde alle de sundhedsmæssige fordele, der er ved frisk luft, fortæller museumsinspektøren.

Naturen bliver demokratisk

Men det fik en ende, og naturen blev demokratisk. I 1891 fik det arbejdende folk fri om søndagen, og i 1938 kom det store gennembrud, hvor alle fik ret til 14 dages ferie. Så kunne almuen komme i kolonihaven og dyrke grøntsager eller tage til stranden og dyppe tæerne. Og købe sommerhus.

Skræddermester Carlo Christian Rasmussen foran sit sommerhus i 1954. Foto: Privatfoto

- Der var mange børn derude dengang. Vi spillede rundbold og langbold og sparkede til dåse. Så badede vi selvfølgelig. Og der var robåde, som vi sejlede i, også op ad åen selvom vi ikke måtte. Og en gang havde min far bygget en optimistjolle på aftenskole. Først måtte jeg næsten ikke røre den for min storebror, men efterhånden kom jeg også med, fortæller Inge Juul Rasmussen.

Nyt hus på grunden

Carlos arvinger vil bygge et nyt helårshus på grunden og fik den fine ide at forære huset til museet i Glud, og den 1.februar bliver det delt i to og flyttet til Glud. Først til en midlertidig adresse, og når alle tilladelser er i orden, bliver det flyttet til en permanent adresse og bliver en del af Glud Museums friluftsafdeling.

- Huset kan fortælle hele den historie om vandringen fra land til by og alt det andet, siger museumsinspektøren.

Gyngen som Inges morfar lavede af gamle damprør fra sygehuset i Horsens

Selv gyngerne kommer med. Også de er familiehistorie.

- Dem har min morfar lavet. Han var VVS'er og har lavet gyngerne af damprør fra kælderen under det gamle Horsens Sygehus. Dem har jeg gynget på, mine børn har gynget på dem og mine børnebørn.

Man skulle tro, at det var svært at sige farvel til alt det, og det er lige præcis, hvad det er.

- Jeg har det skidt med det, det har været svært. Men det er en stor trøst, at jeg kan gå ned på Glud Museum og se det, siger Inge.

Storkeungerne har endnu ikke lært at flyve, og det er der en grund til

Video: Søren Pors Grundahl, TV SYD / Storkene.dk
Udgivet

De basker og basker med vingerne i reden i Smedager, alligevel er ingen af de nu omkring ni uger gamle storkeunger lettet endnu.

De fire storkeunger i Smedager ser man i disse dage ofte stå på kanten af reden, mens de basker ihærdigt med vingerne. De øver sig i at flyve.

Du kan hele døgnet følge livet i storkereden her.

De er nu omkring ni uger gamle, og de burde alle have været ude at flyve for første gang, men det har de ikke.

- De har det for godt, tænker jeg, og det kan der være flere årsager til, siger Jesper Leegaard, fra foreningen Storkene.dk

Ifølge storkeeksperten kan det være fordi, at forældrene Thorkild og Connie opfører sig som det, vi i menneskeverdenen kalder for 'curlingforældre'.

- De henter simpelthen for meget mad til dem. Normalt begynder forældrene at komme med mindre og mindre mad til ungerne, for at få dem jaget af reden. Men det er tydeligt, at de ikke er sultne nok til at få lettet rumpen fra reden, siger Jesper Leegaard og fortsætter:

- Det kan være, at forældrene instinktivt ved, at den megen regn og blæst kan være for farlig for dem at tage deres første flyvetur i, så de derfor er fortsat med at fodre dem så godt. Det er ikke noget, vi ved med sikkerhed, men absolut en overvejelse.

De fire uger er tre hanner og en hun. Den ene af hannerne bærer en GPS-sender. I løbet af den kommende uge sætter TV SYD en SMS-afstemning i gang, hvor alle interesserede kan stemme om ungernes navne.

Se de flotte folkedragter fra Fanøs traditionsrige festival her

Udgivet

I denne weekend er der fest i Nordby på Fanø. Øboerne fejrer deres helt særlige kulturhistorie og tilhørsforhold til øen i Vadehavet.

Hele weekenden har man kunnet støde på folk i traditionelle fanødragter rundt omkring i Nordbys gader. Byen og øen fejrer nemlig deres kulturhistorie som sejlskibs-ø med en tredagesfest med musik, optog og 'bryllup' i traditionelt tøj.

Traditionel Sønderhoning-dans til fannikerdage.

- Der er virkelig mange, som har støttet op om festen. Lørdag var vi i optoget gennem byen omkring 300 kvinder i de traditionelle dragter, fortæller Ryon Petersen, der er formand for Fannikerdagene, og fortsætter:

- Der er også mænd, der tager tidstypisk tøj på, vi har ikke en dragt som sådan til mændene. De var for de flestes vedkommende sømænd.

Modsat mange andre steder i Danmark har Fanø formået både at bevare deres traditionelle dragter, som bliver båret af mange øboere ved særlige lejligheder som bryllupper og ikke mindst under den tre dage lange fest, der altid afholdes den anden weekend i juli. 

Marieke Böhmer fra vadehavsøen Föhr i Tyskland kom for første gang i år for at feste med fannikerne. Foto: Fannikerdagene/privat

I de senere år er der også kommet andre vadehavsøboere til Fanø for at feste og fejre den særlige kulturhistorie. blandt andet er folk fra Rømø og Mandø dukket op i deres folkedragter. I år er Marieke Böhmer fra vadehavsøen Föhr i Tyskland kommet for at feste med fannikerne.

Det er almindeligt at børnene også har en fanødragt på ved festlige lejligheder. Foto: Fannikerdagene/privat

- Det er meget interessant for os, at folk fra andre vadehavsøer har lyst til at være med, og at de kommer i deres egnsdragter. Og selvom vores dragter er forskellige, så kan man godt visse af de samme referencer på dragterne, siger Trine Buhl, der også er medlem af foreningen Fannikerdagene.

- Vi er jo forbundet via havet, da det ind til for ikke så mange år siden var lettere at komme fra det ene sted til det andet til havs og ikke til lands, så derfor har der været mere kontakt øerne i mellem frem for ind i landet, siger Trine Buhl.

Mænd har ikke en traditionel dragt på Fanø, men historisk set var de ofte klædt i sømandstøj, da mange sejlende på de syv verdenshave. Foto: Fannikerdagene/privat

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com