TV der bevæger dig

AC Horsens får ny direktør

Det bliver en mand fra bankverdenen, der bliver ny direktør i AC Horsens: Kristian Nielsen.

De gule får ny direktør. Foto: Kristoffer Hauervig Frederiksen. Foto: Kristoffer Hauervig Frederiksen

Kristian Nielsen er uddannet finansøkonom og har arbejdet flere år i Sydbank Horsens. Han er 31 år.

Han har selv spillet for klubben, hvor han også har været ungdomstræner. Derudover har Kristian Nielsen arbejdet som U15 og U17 ligatræner i AC Chievo Verona i Italien.

- Vi har hele tiden vidst, at det ville blive en udfordring at finde en god afløser for Henrik Ravn, som med samme energi og entusiasme kan brænde for AC Horsens i fremtiden. Det mener vi at have fundet i Kristian. De nye økonomisk betingede tilpasninger giver både spillere, trænere og administration nye vilkår i hverdagen, og derfor er vi rigtigt glade for, at Kristian Nielsen har fundet jobbet i AC Horsens attraktivt. Kristians fodboldfaglighed, hans lokale forankring og økonomiske baggrund spiller godt sammen med de opgaver AC Horsens skal løfte fremadrettet, siger AC Horsens formand Ole Simonsen.

Mere sport