AC Horsens henter målsluger

AC Horsens har hentet en ny mand med mål i støvlerne.

23-årige Martin Lund scorede i sidste sæson 21 mål i 2. division for Næsby.

- Det er fantastisk at vi er lykkedes med at tilknytte Martin Lund til AC Horsens, vi får en spiller som i de seneste sæsoner har vist fin målnæse og med 36 scorede mål i de seneste 2 sæsoner får vi en spiller som kan gøre en forskel og afgøre fodboldkampe, siger cheftræner Bo Henriksen i en pressemeddelelse, mens spilleren selv også ser frem til at spille på et højere niveau.

- Jeg glæder mig til at starte i AC Horsens, og på den korte bane er det en drøm for mig at kunne få muligheden for at spille fodbold på fuld tid og udvikle mig yderligere som fodboldspiller, siger Martin Lund.