TV der bevæger dig

AC Horsens kommer i kamp onsdag

AC Horsens og FC Nordsjælland møder hinanden onsdag aften i Superligaen og afvikler den kamp, der blev aflyst søndag på grund af blæst.

Sponsorskilte blev revet løs i blæsten søndag i Farum, og det betød aflysning af superligaopgøret mellem FC Nordsjælland og AC Horsens. Foto: Niels Christian Vilmann, Ritzau Scanpix

Nu spilles kampen med første fløjt klokken 18.30 onsdag aften i Farum.

Det var søndag eftermiddag sikkerhedschefens og dommerens vurdering, at der var risiko for at skilte på stadion kunne rive sig løs i den kraftige vind. Derfor kunne kampen ikke afvikles af hensyn til spillernes og publikums sikkerhed.

Læs også Blæsten stopper AC Horsens

- Vi vil gerne beklage de gener, denne beslutning medfører overfor fans, sponsorer, modstander og liga, men vi håber på forståelse for, at der ikke kan tages nogen chancer, når det handler om vores gæsters sikkerhed, lød det fra FC Nordsjælland, da kampen blev aflyst kun en times tid, før den skulle gå i gang klokken 14.

Mere sport