Oversigt

AC Horsens sælger spiller til mesterklub

AC Horsens har solgt Ágúst Hlynsson til den islandske klub Breidablik med virkning fra den 5. januar 2023.

Dermed vender den 22-årige islænding tilbage til den klub, som han også repræsenterede som ungdomsspiller og fik førsteholdsdebut for.

Sports- og talentchef Niels Erik Søndergård glæder sig over, at Hlynsson har gjort det så godt, at han er blevet attraktiv for den bedste islandske klub.

- Vi så et stort potentiale i Ágúst, da vi hentede ham i efteråret 2020, og vi glæder os over, at han har gjort det så flot, at han nu er blevet købt af en klub, der skal spille kvalifikation til Champions League. Vi takker ham for tiden i AC Horsens og ønsker ham alt det bedste, siger Niels Erik Søndergård.