AC Horsens-træner: Overlevelse bliver som at bestige Mount Everest

AC Horsens har endnu ikke formået at score tre mål i en kamp i 2017, og holdet kommer på en hård prøve i forsøget på at komme tilbage i play off-kampene. Kravet er nu i første omgang en sejr på mindst fire mål over Viborg tirsdag aften.

AC Horsens-træner Bo Henriksen, afslørede efter nederlaget fredag aften på 3-0 i Viborg, at han på forhånd gerne ville have solgt kampen for 1-0 til Viborg, hvilket lignede et sandsynligt udfald, inden Viborg lukkede kampen med to mål på kontra i slutfasen.

AC Horsens har endnu ikke formået at score tre mål i en kamp i 2017, og holdet kommer på en hård prøve i forsøget på at komme tilbage i playoffkampene.

- Det bliver ikke nemt, må vi erkende. Det bliver et bjerg, vi skal bestige ud over det sædvanlige. Det bliver et Mount Everest for os, men det er de vilkår, vi har nu, men det skal vi gøre alt for at forfølge, siger Bo Henriksen til Ritzau.

Der er returkamp på Casa Arena i Horsens tirsdag kl. 20. 

Sådan afgøres nedrykningen fra superligaen:

  • Horsens, Esbjerg, AGF og Viborg spiller om de fire nederste placeringer og for at undgå nedrykning.
  • AGF møder Esbjerg, og Horsens spiller mod Viborg i de første dobbeltopgør.
  • De to samlede tabere skal ud i et dobbeltopgør om 13.- og 14.-pladsen. Taberen her rykker direkte ned i 1. division, mens vinderen, nummer 13, møder nummer to fra 1. division i et dobbeltopgør om en plads i superligaen.
  • Vinderne af de to første playoffkampe om nedrykning mødes i et dobbeltopgør om placeringer som nummer 11 og 12.
  • Nummer 11 overlever i superligaen, mens nummer 12 skal møde nummer tre fra 1. division i et dobbeltopgør om en plads i superligaen.