Advokat i hårdt angreb på politimetoder i stor våbensag

Amerikansk politi gjorde sig lækre på det mørke net som våbensælgere, siger forsvarer i Retten i Horsens.

Politiet må ikke indrykke en annonce i avisen, hvor man tilbyder salg af ulovlige varer for bagefter at slå til mod købere. Og politiet må heller ikke oprette en lækker hashbod i Christiania med varme og neonlys.

Disse eksempler bruger en advokat tirsdag i Retten i Horsens som pædagogiske eksempler, da han forlanger frifindelse af sin klient i en stor våbensag.

Spektakulær er det ord, som politiet selv i en pressemeddelelse har brugt om sagen.

Honningkrukke-metode

Fire mænd og en kvinde med bopæl i Sverige er tiltalt. To af dem skal have forsøgt at købe 83 skydevåben.

Sælgerne af de mange våben var oprindeligt agenter fra den amerikanske politimyndighed Homeland Security Investigations.

Senere overtog agenter fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) korrespondancen om leverancer. Det skete dels i Vamdrup og dels på rastepladsen Ejer Bavnehøj ved Skanderborg.

Men lovovertrædelserne blev af myndighederne rullet i gang på en måde, som ifølge danske regler er klart ulovlige, mener advokat Michael Juul Eriksen.

Han forsvarer den hovedtiltalte, en 34-årig svensk statsborger fra Göteborg, der er direktør i et mindre firma i sikkerhedsbranchen.

På den mørke del af nettet, det såkaldte "dark web", havde amerikansk politi oprettet en annonce for våbensalg på en markedsplads ved navn Berlusconi. Metoden kaldes en honeypot, en honningkrukke.

- Der ville ikke have været en forbrydelse, hvis ikke Homeland havde oprettet annoncer på markedspladsen, siger advokaten.

Han hæfter sig ved, at de amerikanske politifolk pralede af at have mange tilfredse kunder. Men det var bare en del af skuespillet. Faktisk handlede man med sig selv, og det skete cirka 100 gange. Dermed gjorde politiet sig lækker og attraktiv og forholdt sig slet ikke så passivt, som politiet ifølge domme om agenter fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg bør gøre.

Undervejs i forløbet havde først amerikansk politi og dernæst PET kontakt med profilen Jim Brandt99. Den hovedtiltalte AK afviser at være identisk med profilen.

I korrespondancen er der ifølge advokaten flere eksempler på, at amerikansk politi presser på og forsøger at forøge mængden af våben.

Dermed er dansk lov overtrådt, mener han. Her i landet må politiet ikke med agenters opførsel anstifte en forbrydelse. Man må heller ikke forøge omfanget af en forbrydelse, som en mistænkt er ved at begå. Det kaldes forbuddet mod provokation.

I det hele taget er aftalen om handel med især mange fabriksnye Glock-pistoler pustet op og helt urealistisk i den virkelige, kriminelle verden. Det mener Michael Juul Eriksen.

- Jeg kender ikke til andre sager, hvor man får leveret våben i denne størrelsesorden ved at bestille over nettet, siger han.

Dansk politi bruger sjældent agenter. Som regel spiller de rollen som købere i forsøg på at afsløre for eksempel en sælger af narkotika.

I den aktuelle sag var det omvendt. Her var politiet altså sælgere, hvilket også i USA er en omdiskuteret fremgangsmåde, noterer advokaten.

Derimod mener anklagemyndigheden, at den 34-årige AK på flere måder har demonstreret, at han helt uden puf fra politiets agenter havde vilje og evne til at købe de mange våben, og at han derfor skal dømmes.

Dommen ventes afsagt i den kommende uge.

/ritzau/