TV der bevæger dig

Blev gift på spejderlejren

Spejderlejren i Holstebro bød i dag på romantik. Gennem 10 år har spejder Lars Mortensen været kæreste med den samme kvinde, men i dag blev der gjort noget ved den sag. Og bruden var i spejderuniform.

04:24

Lars og Eva sagde ja til hinanden i kirken på den store spejderlejr.

1 af 2

Lars Mortensen, som er fra Klejs, er grøn spejder i Horsens. Og den udkårne, Eva, er blå spejder. Men da den store spejderlejr i Holstebro er første gang, hvor de forskellige spejderkorps holder fælles lejr, så det var oplagt, at brylluppet skulle stå her.

- Der er da nogen, der synes, at det er synd for mig, at jeg skal giftes med en blå, siger Lars Mortensen til TV SYD. Men jeg vil ikke bytte.

Parret blev viet i lejrens kirke kl. 15. Han i sin grønne spejderuniform og hun i blå.

Og Lars Mortensen måtte investere i et nyt tørklæde. Hans tørklæde har i årevis ligget i brystlommen - og var ikke så præsentabelt.