Bøderegn til ung knallertkører i Horsens

En 16 årig fra Horsens begik så mange lovovertrædelser, så han kan se frem til en samlet bøde på 20.500 kroner.

Det bliver kostbart for den 16 årige, at han i denne uge besluttede at gøre forsøget og stikke af fra en af politiets motorcykelbetjente, det skriver Horsens Folkeblad.

I løbet af blot 10 minutter lykkedes det for den unge knallertkører, at overtræde færdselsloven så mange gange så den samlede regning lyder på over 20.500 kroner.

Knallertkøreren nåede bl.a. at køre venstre om helleanlæg, køre over for rødt, køre på fortovet og køre uden hjelm. Det hele foregik på en ulovlig knallert, der ikke var forsikret, og den 16 årige havde heller ikke kørekort.

Jagten på den unge knallertkører endte med at han kørte galt, dog uden at den 16 årige kom alvorligt til skade.

Læs hele artiklen på HSFO her