Bonderøvene og verdensstjernerne 1: Da Gud kom til byen…

Springsteen, U2, Madonna - de og mange flere verdensstjerner har sat Horsens på det musikalske verdenskort. Manden bag, Frank Panduro, går på pension om få dage. Her kan du se 1. afsnit af serien.

Frank Panduro har gennem 25 år været Danmarks førende kultur-købmand. Han har skabt utallige folkevandringer, når musikalske verdensstjerner har gæstet Horsens.

Om få dage - den 1. januar stopper han som direktør for Horsens and Friends – en epoke slutter. Først i fire kortere og til sidst et timelangt program fortæller TV SYD den fantastiske historie om 25 år, der forandrede Horsens og omegn. 

Vi hører musikken med bl.a. Bob Dylan, David Bowie, Rolling Stones, Paul McCartney, Elton John, Bruce Springsteen, U2 og Metallica. Og programmet giver os også alle de sjove historier om stjernerne bag scenen.

Program 1

Første program fortæller historien om hvordan det hele begyndte, da en grøn Frank Panduro blev direktør for Horsens Ny Teater i 1992. Der skull gå otte år, før teatret for alvor blev verdensberømt i Danmark. Selveste Bob Dylan spillede for godt 200 tilskuere i teatret – Frank Panduro havde fundet formlen, der de næste 25 år skulle forandre Horsens og omegn for altid.