Brandstifter på spil i Horsens

En brandstifter er tilsyneladende på spil på Horsens-egnen. Foreløbig har der været fem brande siden tirsdag.

I morges og i nat gik det ud over to biler på Torpevej sydøst for Brædstrup.

Natten til onsdag nedbrændte et kolonihavehus på Ny Løvhøj i det nordlige Horsens.

Tirsdag blev to campingvogne brændt af i den sydlige del af Horsens.

Sydøstjyllands Politi efterforsker sagen.