Danskerne valfarter i havecentrene

Solen kigger frem, temperaturen er på vej op, og naturen bliver grønnere. Det har fået danskerne til at fatte hakkejern og rive, nu skal de i haven.

Og det kan de mærke i landets havecentrere. Blandt andet i Horsens, hvor de en solrig Påskedag har 30-40 procent kunder flere.

- Sådan dag som en dag, hvor solen skinner, der har vi klart flere besøgende. Men det bedste ved det hele er også at folk er glade og går i haven, i stedet for at gå inden for og synes, at det hele er lidt træls, siger Rene Gravesen, ejer af Family Garden i Horsens.

Derfor var der masse af kunder på gangene imellem blomster og planter. En af dem som er på udkig efter nye farver og dufte til haven er Rikke Dyg Lange.

- Jeg er på jagt efter nogle blomster til mine potter uden for. Så det er den helt store tur i dag. Jeg er helt vild med margueritter og alt hvad der er romantisk, hvidt og rødt, så det er noget af det jeg vil lade mig inspirer af i dag, siger Rikke Dyg Lange

I TV SYD i aften er vi med helt fra havecenter til haven.