"Den værste straf et menneske kan få" - kalder advokat dom til 26-årig

Arkivfoto Foto: Wasabi/TV SYD
Udgivet

En 26-årig mand er fredag eftermiddag blevet idømt forvaring ved Retten i Horsens, der har fundet ham skyldig i forsøg på manddrab på en fængselsbetjent.

26-årige Ekrem Yavuz skal spærres inde på ubestemt tid.

Det afgjorde Retten i Horsens fredag.

Her blev der afsagt dom i en sag om forsøg på manddrab.

18. februar sidste år havde Ekrem Yavuz været alene på gårdtur i Enner Mark Fængsel, hvor han var indsat, da han pludselig stak en fængselsbetjent tre gange i halsen og en gang i ansigtet med en tandbørste, som han havde spidset.

Under retssagen er der ikke kommet noget motiv frem for overfaldet, og anklageren mener, at det var tilfældigt, at det lige netop gik ud over den pågældende fængselsbetjent.

Ekrem Yavuz har selv forklaret, at han en nat forud for hændelsen var blevet taget med ind i et rum af nogle fængselsbetjente. Et rum hvor man kan blive lagt i bælte, fortalte han. Her blev han ifølge eget udsagn lagt i benlås og fik en pude over hovedet.

Hændelsen er dog aldrig blevet bekræftet, og hans forsvarer sagde i retten, at det nok er mere sandsynligt, at det ikke er sket, end at det er sket.

Sindssyg eller ej?

Han mener nemlig, at hans klient var sindssyg på det tidspunkt, og det var et af de springende punkter, da han og specialanklager Søs Bløcher fra Sydøstjyllands Politi procederede for, hvad de mente var en passende straf til den 26-årige.

Ekrem Yavuz blev 7. november sidste år flyttet fra et almindeligt fængsel til Sikringsafdelingen i Slagelse, som er et sted for landets mest behandlingskrævende psykisk syge.

Det er en usædvanlig afgørelse

Søs Bløcher, anklager

Han er flere gange blevet tilset af speciallæger indenfor psykiatrien. I en mentalerklæring blev det vurderet, at Ekrem Yavuz var sindssyg, da han overfaldt fængselsbetjenten.

Hvis man er det, kan man ikke idømmes forvaring. Retslægerådet mente dog, at Ekrem Yavuz ikke var sindssyg i gerningsøjeblikket, og at han først blev konstateret psykotisk i efteråret sidste år. Det valgte retten at læne sig op ad, og derfor var nævninge og dommere enige om at idømme ham forvaring.

På grund af hans nuværende mentale tilstand skal han dog anbringes på Sikringen først, indtil læger vurderer, at han er rask nok til at overgå til forvaringen, og det er ifølge specialanklageren en sjældent set kombination i domsafsigelser.

- Det er en usædvanlig afgørelse. Jeg mindes ikke at have set den før, men det sker i det her tilfælde, fordi den dømtes mentale tilstand har ændret sig siden episoden, lød det fra Søs Bløcher efter dagens retsmøde.

Specialanklager Søs Bløcher fra Sydøstjylland havde procederet for netop en forvaringsdom, og det valgte dommere og nævninge at idømme den 26-årige. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Tidligere straffet

Samtidig lagde retten til grund, at Ekrem Yavuz, der er medlem af den ulovlige bande LTF, flere gange tidligere er straffet. Blandt andet er han to gange i 2021 dømt for overfald mod en kvindelig fængselsbetjent og senere vold mod to andre fængselsbetjente.

Forsvarer Erbil Kaya skal nu sammen med sin klient prøve dagens dom ved landsretten, idet de valgte at anke forvaringsdommen. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Ekrem Yavuz nægtede sig skyldig i manddrab, men har erkendt grov vold, og hans forsvarer Erbil Kaya mente derfor, at en passende straf var seks til syv år.

- Forvaring er jo den værst tænkelige straf, et menneske kan få. Derfor vil jeg mene, at det skal være en behandlingsdom, sagde han blandt andet i sin procedure.

Forvaringsdømte er gennemsnitligt spærret inde i lidt over 15 år, viste en gennemgang foretaget af anklagemyndigheden sidste år.

Ekrem Yavuz ankede dommen på stedet efter have talt med sin forsvarer.

Følg reaktioner på uddannelsesudspil her

Det Blå Gymnasium i Tønder, som Tønder Handelsskole er en del af. Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD
Udgivet

Opdateres...

Regeringen præsenterer sit nye uddannelsesudspil, som skal få de unges øjne op for andet end de gymnasiale uddannelser.

Kort sagt indebærer det

  • Den almindelige 10. klasse afskaffes, men skal indgå i en ny ungdomsuddannelse. Det vil dog stadig være muligt at tage 10. klasse på efterskole.

  • HF-uddannelsen afskaffes.

  • Der skal oprettes en ny "epx"-uddannelse - et erhvervs- og professionsrettet gymnasium til de unge, der på et tidspunkt vil tage en faglært uddannelse.

  • Der skal oprettes epx-uddannelser i 87 danske byer.

  • Adgangsgivende karaktergennemsnit til STX og HHX hæves fra fem til seks.

Foreningsliv havde ikke det rette tilbud til børn med særlige behov - derfor lavede mor ét selv

En glad elev hos 'Korallerne' har vendt sit armbånd til grøn og viser dermed, at hun er klar til undervisning. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD
Udgivet

Michelle Holm Lorentsen har skabt et svømmehold for børn med autisme. Autismeforeningen er glad for initiativet, men mener samtidig, det er vigtigt, at børn med autisme lærer at indgå i relationer med børn uden autisme.

Vanddampen stiger fra vandoverfladen, og der er lyde af plask fra bassinet samt børnelatter.

Det er mandag, og klokken har passeret 18:15. Det er tid til, at svømmeholdet ’Korallerne’ hopper i vandet i Vorbasse Svømmehal.

Første elev træder varsomt ud med tæerne og siger til de andre:

- Vandet er okay varmt.

Man skal ikke isolere dem, for de skal lære at navigere i det at være sammen med andre

Anja Hansen, formand, Autismeforeningen Kreds Sydvestjylland

De to andre elever samt deres to lærere følger trop. Svømmeholdet ’Korallerne’ er nemlig ikke som de fleste andre svømmehold, da de er et mindre svømmehold med fokus på inklusion og trygge rammer for autister.

’Korallerne’ blev dannet i 2021, efter at svømmelærer Michelle Holm Lorentsens egen datter blev diagnosticeret med autisme året forinden. I 2023 blev hendes anden datter også diagnosticeret med autisme.

Korallerne

· Stiftet i 2021 af Michelle Holm Lorentsen

· ’Korallerne’ består af tre elever med behov for særlig støtte

· Aldersrammen på holdet er 6-15 år

· Der er maksimalt plads til seks på holdet

· Udstyret på holdet bliver doneret gennem fonde

· De har undervisning en gang om ugen i Vorbasse Svømmehal

· Holdet er stiftet i samarbejde med Billund Kommune, Parasport Danmark og DGI Sydvest

Michelle Holm Lorentsen vil gerne hjælpe andre, der har haft det ligeså svært som datteren i foreningslivet.

- Hvis jeg gerne vil have, at andre skal gøre noget, så livet bliver bedre for autister, så bliver jeg også selv nødt til at gøre noget for autister, forklarer hun. 

Børn med særlige behov kræver struktur

Hos ’Korallerne’ er der brug for særlige hensyn, for at undervisningen kan fungere. Eleverne får et armbånd, der kan vendes. Den ene side er grøn, og den anden er rød.

Den grønne farve signalerer, at eleven er klar til undervisning, mens at den røde indikerer, at der er brug for en pause fra undervisningen.

Hvis de sidder 20 børn i en klasse, og 19 af eleverne går til sport, så har den sidste, da også et behov for at sige; ’Jeg går faktisk også til noget’

Michelle Holm Lorentsen, svømmelærer

Musikken i svømmehallen er slukket, så der er ro for eleverne til at fokusere. Holdet har eget udstyr. Svømmeplader og dykkerstave har ikke slid på sig, da det kan være et forstyrrende element for eleverne.

Michelle Holm Lorentsen forklarer, at undervisningsformen ofte er ret ens, da det for mange af eleverne giver trygge rammer at vide, hvad de skal igennem i løbet af undervisningen.

Der bliver pustet balloner op som opvarmning til svømmeundervisningen. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Undervisningen begynder som regel med, at børnene puster i balloner for at træne vejrtrækningsevnen og slutter ofte af med, at børnene svarer på, hvad der er gået godt i dag.

Michelle Holm Lorentsen fortæller, at hun har et stort fokus på sit sprogbrug. Alt skal nemlig forklares meget bogstaveligt, da autister kan have sværere ved at forstå ironi og sarkasme.

Autisme

· Autisme er en medfødt udviklingsforstyrrelse

· Personer med autisme har ofte en anderledes måde at opleve verdenen og relationer på

· Autisme bliver som regel opdaget inden for barnets første par leveår

· Der findes flere forskellige former for autisme heriblandt infantil autisme, atypisk autisme og Aspergers syndrom

· Ifølge Socialstyrelsen har 0.77 procent af befolkningen i Danmark en autisme-diagnose. Tallet er 1.67 procent for børn under 17

Kilde: bedrepsykiatri.dk

Michelle Holm Lorentsens datter, Julie Lorentsen, er selv med til undervisningen som hjælpelærer. Hun forklarer, at undervisningsformen gør det nemmere at koncentrere sig.

- Jeg kan godt lide, at der ikke er så meget larm. Hvis der er larm, er det svært at fokusere på det, som du skal fokusere på, fortæller Julie Lorentsen.

Fællesskab i individsport

Michelle Holm Lorentsens egne døtre havde svært ved at interagere i fællesskaber i andre holdsport. Det vakte interessen for svømning, hvor det er ens egen præstation, der er i fokus.

Jeg er større tilhænger af, at man inkluderer dem i større fællesskaber og motionstilbud. De kan lære rigtig meget af børn uden autisme

Anja Hansen, formand for Autismeforeningen Kreds Sydvestjylland

Selvom svømning er en individsport, mener Michelle Holm Lorentsen stadig, at fællesskabsfølelsen kan have en stor rolle.

  - Hvis de sidder 20 børn i en klasse, og 19 af eleverne går til sport, så har den sidste, da også et behov for at sige; ’Jeg går faktisk også til noget’, fordi alle mennesker vil gerne være med i en form for fællesskab, forklarer hun.

Denne holdning deler Mette Christiansen, der er mor til en af pigerne på holdet.

 - For min datter betyder det, at hun har en fritidsaktivitet, som hun har mulighed for at gå til. Hun har overskud efter svømning og får faktisk også lært noget svømning, så det betyder rigtig meget for os, forklarer Mette Christiansen.

Mette Christiansen er glad for, at hendes datter har fundet et fællesskab i 'Korallerne'. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Mette Christiansen datter har tidligere været en del af andre svømmehold, men har måttet opgive, da der har været for meget larm og for mange børn. Hun forklarer, at hendes barn nu er fyldt op med energi i stedet for at være brugt helt op.

 - Hun har fået venner og glæder sig til hver evig mandag, fortæller hun.

Autister skal også indgå i større fællesskaber

Autismeforeningen Kreds Sydvestjyllands formand, Anja Hansen, er også glad for initiativet, men mener samtidig, at det er vigtigt, at børn med autisme også lærer at indgå i relationer med børn uden autisme.

 - Jeg synes, at det er rigtig godt, at der er sådan et hold, hvis de børn har behov for det. Men jeg er større tilhænger af, at man inkluderer dem i større fællesskaber og motionstilbud. De kan lære rigtig meget af børn uden autisme, siger Anja Hansen og uddyber:

Michelle Holm Lorentsen håber, at der vil komme flere fællesskaber som 'Korallerne' i fremtiden. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

- Jeg synes, at de små hold er et godt sted at starte, men man skal også bevæge sig videre, når de trives med at være en del af dét fællesskab. Man skal ikke isolere dem, for de skal lære at navigere i det at være sammen med andre, forklarer hun.

Tilbage i svømmehallen hos Michelle Holm Lorentsen har hun et håb om, at flere kan blive inspireret af hendes initiativ, så flere børn med autisme i fremtiden kan finde et trygt fællesskab at udfolde sig i.

 - Der er jo nogle, som skal være de første. Der er nogle, der er nødt til at gøre noget, siger Michelle Holm Lorentsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com