På trods af, at bilens display viser plusgrader, så er der risiko for glatte veje. Derfor er saltbilerne sendt i aktion.
Selvom der er 3-4 plusgrader i luften, så er vejbanerne underafkølede og bliver glatte, når det småregner.
Jørn Bystrup, vagtchef, Sydøstjyllands Politi
Danmarks Meteorologiske Institut advarer også om, at der i morgentimerne torsdag stedvis kan være rim- eller frostglatte veje. Desuden kan der være nedsat sigtbarhed på grund af dis og tåge.
- Selvom der er 3-4 plusgrader i luften, så er vejbanerne underafkølede og bliver glatte, når det småregner, som tilfældet er mange steder torsdag morgen siger vagtchef Jørn Bystrup, Sydøstjyllands Politi, til TV SYD.