Dødsulykke: Hvem har skylden?

Der går flere uger inden eventuel skyld for dødsulykke i Horsens kan placeres.

Det vil tage uger inden politiet evt. sigter nogen efter den ulykke, der i forgårs kostede en 46-årig kvinde livet i Horsens.

Hun døde, efter hun var faldet ned i en uafdækket skakt.
Skakten er normalt afdækket.

- Vi har samlet oplysninger ind, og det er nu Arbejdstilsynets opgave at udarbejde en rapport. Men faktum er klart: Håndværkerne havde kun lige nået at fjerne gitteret, før kvinden gik gennem døren, siger vicepolitikommissær Jørn Bystrup fra Sydøstjyllands Politi til Horsens Folkeblad.