Dødsulykke: Nu tre døde

Sydøstjyllands Politi oplyser nu, at der er tre dræbte, 3 svært tilskadekomne og 5 lettere tilskadekomne ved uheldet. TV SYD sender direkte fra stedet kl. 12.15.

Redningsarbejdet på E45 er i fuld gang, og det forventes at trafikken både i nordgående og sydgående retning vil være påvirket af det og det efterfølgende oprydningsarbejde i længere tid. Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Den tragiske ulykke har hele morgen forårsaget trafikkaos i området, og politiet opfordrer trafikanter til at overveje, om man kan udskyde turen gennem området.

Alternativt skal bilister søge andre veje, men selv mindre veje er i øjeblikket hårdt ramt.