Til daglig går Dorthe Jørgensen, Søren Stubkjær Pedersen og Ann-Kathrine Thomsen på Kongensgaard Efterskole ved Lemvig. Her fik de for to uger siden stillet opgaven, Den Gode Gerning.
De valgte hurtigt, at deres fokus skulle være de hjemløse i Horsens, hvor de to piger har rødder.
I løbet af projektet har de læst Hus Forbi, talt med hjemløse, og så har én af dem boet på gaden i halvandet døgn. De har også bagt cookies og solgt dem på gaden. Det har resulteret i en check til varmestuen i Horsens på 917 kroner.
Pengene går ubeskåret til fornøjelse. De skal om to uger ud at bowle med gæsterne fra varmestuen.