Efterskolerne skal få mere ud af hver en krone, eller også må forældrene til lommerne.
Det er regeringen, der i sit finanslovsforslag lægger op til at skære i tilskuddet til landets efterskoler. De planer er landets efterskoler langt fra begejstrede for.
I forvejen skal efterskolerne spare to procent om året. Den besparelse ønsker regeringen at videreføre de næste år frem. Derudover vil regeringen allerede fra næste skoleår lægge et loft over tilskuddet til landets efterskoler. Det betyder, at de kun vil få statstilskud til 41 skoleuger, selvom flere skoler tilbyder både 42, 43 og 44 skoleuger.
På Vestbirk Musik- og Sportsefterskole nord for Horsens er man bekymrede over besparelserne.
Næste gang tager de måske lidt mere og lidt mere. Til sidst er den guldressource, der ellers skal sørge for at køre vores samfund videre, væk.
- Vi skal også være med til at bidrage til samfundet og give afkald på nogle ting. Men jeg synes, de skal gå ind og søge den dialog, inden de bare begynder at skære, siger forstander Jens Lejsgaard til TV SYD.
Vestbirk Musik- og Sportsefterskole tilbyder 42 skoleuger. Derfor vil besparelsen betyde, at skolen mister omkring 1/2 million i støtte. Den østjyske efterskole kan finde pengene et andet sted i regnskaberne. Men for andre efterskoler er det ikke muligt, og så vil besparelserne måske ende med ændringer i priserne. Dermed bliver det forældrene, der skal kigge en ekstra gang på bankkontoen.
- Jeg tænker, at udbyttet er større end økonomien i det. Alt er relativt. Hvis det bliver meget dyrere, vil man nok begynde at stille spørgsmålstegn ved, om det er det værd. Men jeg havde selv en rigtig god oplevelse med det, så jeg vil gøre meget for, at mine piger får lov til det, fortæller Hanne Biller Kristensen, der søndag var til efterskolernes dag.
I Vestbirk frygter de, at flere besparelser fremover vil ødelægge de danske efterskoler.
- Næste gang tager de måske lidt mere og lidt mere. Til sidst er den guldressource, der ellers skal sørge for at køre vores samfund videre, væk, slutter forstander Jens Lejsgaard.
Forhandlingerne om næste års finanslov begynder her i efteråret.
