Endelig kom undskyldningen fra staten: - Vi skal ikke blive glemt

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det længe ventede 'undskyld' fra staten kom mandag den 11. september. Omsider sank skuldrene sig hos Bjarne Jensen, som har været anbragt på Den Kellerske Institution i Brejning i perioden 1958 til 1974.

Vold, omsorgssvigt, seksuelle krænkelser, tvangssterilisering og indespærring på ubestemt tid er nogle af de ting, som danskere mellem 1933 og 1980 blev udsat for mens de var anbragt i sær- og åndssvageforsorgen.

 Én af dem var Bjarne Jensen. Han var anbragt på Den Kellerske Institution i Brejning fra1958 til 1974. 16 lange år i en hverdag som var præget af udskæld og løse håndled.

Jeg synes ikke, at vi skal blive glemt. Alle skal vide, hvordan det var.

Bjarne Jensen

Mandag var han til stede, da social- og boligminister Pernille Rosenkrantz Theil (Soc.dem.) sagde undskyld for den behandling mange danskere led i statens varetægt.

- Jeg kan på regeringens vegne endelig sige undskyld til de mennesker, der er blevet udsat for de her ting, siger ministeren i sin velkomst. 

Undskyldningen kommer på baggrund af en historisk udredning af særforsorgen, som viste, at der var begået en lang række overgreb på anbragte borgere mellem 1933 og 1980.

Rikke Sørensen var med Bjarne Jensen ude for at høre undskyldningen fra Pernille Rosenkrantz Theil (Soc.dem.). Foto: Henrik Skovgaard, TV SYD

- Jeg synes, at det er godt, at vi får en undskyldning, understreger Bjarne Jensen.

Det er mellem 20.000 og 30.000 børn, unge og voksne som i perioden 1933 til 1980 var omfattet af sær- og åndssvageforsorgen under statens ansvar. Cirka halvdelen af dem var anbragt på en institution.

- Vi blev straffet for det mindste. De havde løse hænder. Så fik vi bare en på hovedet og blev smidt i seng, fortæller Bjarne Jensen.

Han er en af de cirka 45 tidligere anbragte, der er mødt op til undskyldningen.

En bog til ministeren

For Bjarne Jensen bliver den 11. september 2023 nok en dag, han sent vil glemme. Han har nemlig taget noget ganske særligt med til  social- og boligministeren. En bog som han selv har skrevet, om sin tid på Den Kellerske Institution i Brejning.

Skal du overrække bogen til ministeren?

- Ja. Ja, det skal jeg. Jeg synes at det er godt, at hun får et eksemplar af den, fordi jeg synes ikke, at vi skal glemmes. Alle skal vide, hvordan det har været, siger Bjarne Jensen.

Her aflevere Bjarne Jensen sin bog til social- og boligministeren. Foto: TV SYD

Bjarne Jensen er sammen med Rikke Sørensen taget afsted for at høre undskyldningen med egne øre.

- Det er nogle forfærdelige historier fra den gang, han var anbragt. Jeg bliver helt rørt over det, når jeg hører hans fortællinger, siger Rikke Sørensen, der er formand for Udviklingshæmmedes Landsforbund Ungdom.

En oprigtig undskyldning?

For Rikke Sørensen er der ingen tvivl om, at undskyldningen fra staten har stor betydning for Bjarne Jensen og de andre tidligere anbragte.

- Spørgsmålet er jo om undskyldningen blev ment inde i hjertet. Det kan man altid have sine forestillinger om. Men jeg ved at dem som har siddet her i dag, de har set meget frem til, at hun har skullet komme, og sige undskyld, siger Rikke Sørensen. 

Og for Bjarne Jensen har undskyldningen været længe undervejs. For ham er det dog ikke et stort nok plaster på såret. 

Du fik en undskyldning.

- Ja, det gjorde jeg. Jeg synes, at det var godt, siger Bjarne Jensen.

Er det nok?

- Nej.

Bjarne Jensen overvejer ikke at lægge sag an mod staten, for at få en erstatning. For ham er undskyldningen ikke nok, fordi udviklingshæmmede den dag i dag stadig bliver behandlet på en anden måde.

Selvom udviklingshæmmede har det bedre i dag, så skal der ifølge Bjarne Jensen følges op på den svigt og forskelsbehandling nogen udviklingshæmmede oplever.

Fakta om sær- og åndssvageforsorgen:

  • 27.500 mennesker var anbragt i åndssvageforsorgen i perioden 1933-1980, hvor forsorgen blev afviklet.

  • 5.779 mennesker blev steriliseret efter indførelsen af tvangssteriliseringsloven i 1934 frem til 1967, heraf var 1.809 af dem mænd og 3.970 kvinder

  • Sær- og åndssvageforsorgen omfattede de blinde og svagtseende, døve og hørehæmmede, epileptikere, folk med talehandicap, de "vanføre" - mennesker med fysiske funktionsnedsættelser - og de "åndssvage" - datidens ord for mennesker med udviklingshæmning. 

  • Kriterierne for, hvem der havnede i forsorgen, var dog uklare, og om man blev anbragt eller ej blev besluttet ud fra, om man kunne score over 75 i en IQ-test.

  • Som en del af sær- og åndssvageforsorgen blev der også oprettet ø-anstalter for ”moralsk åndssvage” mænd og ”letfærdige og løsagtige” kvinder. 

Kilde: Danmarks Forsorgsmuseum

Grundet pladsmangel på Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg, hvor arrangementet oprindeligt skulle afholdes, blev arrangementet flyttet til Comwell Bygholm Park i Horsens.

Fastlåst forhandling tvang partier udenom borgmester

Forligspartierne stod klar klokken 16 fredag for at fortælle om deres plan for velfærden i Fredericia Kommune. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet

Partierne i Fredericias byråd fortalte fredag eftermiddag på et pressemøde, hvorfor de har valgt at indgå et budgetforlig udenom byens borgmester.

Helt unikt, en fantastisk oplevelse og begyndelsen på en ny æra. Sådan beskriver forligspartierne forhandlingerne om deres fornyligt indgået budgetforlig.

Tidligere fredag kunne TV SYD fortælle, at borgmester i Fredericia Kommune, Christian Bro, ikke lander sit første budget på posten, da de øvrige partier i byrådet gik sammen om et budgetforlig udenom socialdemokratiet. Forliget er gældende frem til 2027.

På et pressemøde fredag klokken 16 var forligspartier i byrådet klar til at fortælle, hvorfor de har valgt at holde deres socialdemokratiske borgmester udenfor.

Et budgetforlig udenom borgmesteren. Hvorfor det?

- Vi blev præsenteret for en færdig skitse. Når man ikke føler sig lyttet til, må man afsøge andre veje. Jeg sad med følelsen af, at det her bliver en kommune, jeg ikke ønsker at bo i, lyder det fra Cecilie Roed Schultz, der er gruppeformand for enhedslisten og fortsætter:

- Det var et historisk slemt nedskæringsbudget i en fastlåst forhandlingssituation.

Punkter fra budgetforliget

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Her er nogle af punkter i budgetforliget:

  • Gratis bybusser til alle.

  • Sænke klasseloftet til 24 elever i Folkeskolen

  • Fjernet besparelser på dagintuitionerne, så minimumsnormeringerne beholdes

  • Støjhandleplan - Første projekt er der afsat penge til

  • 10 millioner kroner til klimasikring

  • Ansigtsløft til busserne Romeo og Julie

  • Føniksklasserne videreføres

Og den følelse kunne gruppeformanden for SF Connie Maybrith Jørgensen godt nikke genkendende til.

- Vi har ikke oplevet, at der har været en interesse i at møde os på de områder, som var vigtige for os. Vi er gået derhen, hvor vores mandater kunne få mest muligt indflydelse.

En pludselig mulighed

- Vi stod overfor muligheden for enten at samle en kreds udenfor Socialdemokratiet eller lave vores eget budgetforslag, fortæller Cecilie Roed Schultz (E) om begyndelsen på forhandlingerne.

Forhandlingsmødet mellem forligspartierne var ikke planlagt og opstod ifølge Susanne Eilersen, der er gruppeformand i Dansk Folkeparti, ganske pludseligt.

- Der opstod en mulighed i går og så greb vi den. Det er utroligt overraskende. Alle er gået ind med et åbent sind og accepteret, at vi er forskellige partier med forskellige ideologer. Vi har givet plads til hinanden, så alle kunne se sig selv ind i det, forklarer hun.

Også Peder Wittendorff Tind, der er politisk ordfører for Venstre i byrådet, oplevede at forligspartierne ville hen mod det samme resultat.

- Vi oplevede, at vi i forhandlingsforløbet ville en anden vej, og det var der også andre partier der oplevede, så det skabte rammerne for det her forlig, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Fingrene nede i sparegrisen

- Tiden er kommet til at gøre op med det paradigme, at vi altid skærer indtil benet på ældre-, skole- og børneområdet. De har stået for skud i rigtig mange år, lyder det fra Tommy Rachlitz Nielsen, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.

Og så kommer det klassiske spørgsmål: Men hvor skal pengene så komme fra? Det havde forligspartierne et svar på.

- Vi har fingrene nede i sparegrisen, men kravet til os selv er, at vi altid har 150 millioner i kassebeholdningen. Vi skal ikke være en bank, som holder på pengene, når Fredericia kan bruge det på velfærden, lyder det fra Karsten Byrgesen, der i øjeblikket er løsgænger i byrådet.

- Vi vil gerne have vores penge ud at gå hos borgerne i stedet for at have dem liggende på kistebunden, og det var en af tingene, som Socialdemokratiet ikke var interesseret i at kigge på, forklarer Connie Maybrith Jørgensen (SF)

Men det er stadig sparetider, så alt er ikke kun liv og glade dage.

- Vi vidste godt, at man ikke kunne få alt, man ønsker sig. Jeg er tilfreds, men det er også et sparebudget, fortæller Susanne Eilersen (DF).

Må borgmesteren være med?

Budgetforliget er indgået udenom borgmester, men det skal stadig stemmes igennem i byrådet, før det er helt aktuelt.

- Vi må se, hvad socialdemokratiet gør. Hvis de stemmer for, så er det deres valg. Det her er forliget, og det er som det er, siger Peder Wittendorff Tind (V).

Venstremanden har et råd med på vejen.

- Lad os nu være konstruktive. Fredericianerne gider ikke drama, afslutter han

Undervisning stod på genbrugstøj og plantebaseret mad

Elevernes dag sluttede af med en plantebaseret frokost. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen
Udgivet

Fredag var det Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der var fokus på tøjforbrug. Det satte tankerne i gang hos eleverne på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Symaskiner og aflagt tøj var fundet frem i et klasseværelse på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Fredagen stod nemlig i klimaets tegn, da det var Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der med forskellige workshops var fokus på klimaproblemerne.

- Det er et vigtigt emne. Jeg synes aldrig, at man kan gøre nok, siger Mikkel Christensen, der er gymnasieelev.

Det aflagte tøj blev syet om til nye bukser, toppe, skjorter og bluser. Foto: Mikkel Christensen, AGS

Eleverne på Alssundgymnasiet havde i en af workshopsene to timer til at designe og sy nyt tøj, for at vise, at deres aflagte tøj kan genbruges.

- Man finder ud af, hvor mange ting man kan lave med sit tøj, fortæller gymnasieeleven Anne Marie Eriksen.

Hver dansker køber i gennemsnit 10,9 kilo tøj om året, hvilket svarer til over 60.000 ton her i landet. Tal som Klimahandledagen vil gøre de unge opmærksomme på.

- Det handler om, hvad man selv kan være med til at gøre. Og hvad er det, der måske kræves lidt mere af i fremtiden, når eleverne skal være med til at finde på de gode løsninger, siger Malene Samsø Nielsen, der er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet.

Malene Samsø Nielsen er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Symaskinerne og det aflagte tøj har allerede sat tankerne i gang.

- Det er meget fint, at man lærer, hvad man ellers kan bruge sit tøj til. Så man ikke bare går ud og køber nyt og nyt, men også begynder at tænke nogle andre baner, siger Mikkel Christensen.

Dagen sluttede af med frokost fra en plante-basseret madvogn som gymnasiet havde vundet i forbindelse med Gymnasiernes Nationale Klimahandledag.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com