Faldt om og døde på diskotek i Horsens

Kort før kl. 01 natten til lørdag døde en 50-årig mand på et diskotek i Horsens.  Manden blev fundet livløs på toilettet efter et fald, hvor han har slået hovedet kraftigt.

Der var mange mennesker til stede på diskotek Molly Malone på Torvet i Horsens, da dødsfaldet fandt sted og det store opbud af redningsfolk og politi vakte opsigt.

- Der er idog intet mistænkeligt ved dødsfaldet. Vi fået oplyst, at manden led af sygdom, der gjorde ham svimmel af og til, siger vagtchef Stig Simonsen, Sydøstjyllands Politi til TV SYD.