Farlig fange er tilbage i politiets varetægt

Den farlige fange, der torsdag undslap fra en lukket institution i Viborg er tilbage i politiets varetægt.

Den undvegne fange, der torsdag forlod den lukkede institution Søndersøparken i Viborg, er lørdag tilbage i politiets varetægt.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

- Den undvegne fange, vi efterlyste i går, har meldt sig selv og er nu i politiets varetægt, skriver politiet.

Manden blev ellers efterlyst og blev beskrevet som farlig. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Ifølge TV Midt/Vest afsoner den pågældende mand en anbringelsesdom på et retspsykiatrisk sengeafsnit.

Torsdag havde han ifølge mediet for første gang fået lov til at gå uledsaget uden for afdelingen.

Det skete efter aftale med en læge.

Efter det aftalte kvarter i friheden kom manden ikke tilbage til det retspsykiatriske afsnit, og han blev efterfølgende efterlyst af politiet.

Politiet oplyste, at han muligvis kunne være i Horsens, som han har tilknytning til. Det er uvist for offentligheden, hvor manden blev fundet. 

Midt- og Vestjyllands Politi har slettet efterlysning og billede og beder alle der har delt det, gøre det samme.